Kære fagpanel
Jeg skriver til jer, fordi min datter på 14 måneder er utrolig urolig om natten – og det er måske endda en underdrivelse!
Hun har haft astmatisk bronkitis, da hun var helt lille og har lidt under det, det blev afløst af mellemørebetændelse og tilsidst døjer vi med ondt ved tandfrembrud og derimellem har vi haft diverse forkølelser o.l.
Så vi har haft mange urolige og søvnløse nætter. Der er helt styr på den astmatiske bronkitisk og ørerne, vi har endda fået Dolodent til gummerne.
Om dagen er hun en glad pige, der spiser og sover godt i barnevognen. Vores aftenritual går ud på, at vi tager nattøj på, hygger med lidt vælling (150 ml.) og børster tænder for så, at gå i seng ved 19.30 tiden.
Hun er nem at putte i sin egen seng, men efter 1 time begynder hun at græde, vi kan så putte hende igen ved at nusse hende og holde hende i hånden. Derefter går det ikke helt så nemt, hun vågner igen ved 22 tiden og der må jeg sige, at jeg tager hende med over i vores seng, der sover hun lidt, men uroligt og så begynder hun at græde meget og meget højt, hun er nærmest utrøstelig.
Det kan stå på i mange timer og først ved 2-tiden falder hun til ro og sover til kl. ca. 6. Vi har prøvet at give hende Panodil flere gange, fordi vi troede, hun havde ondt et sted. Hun nægter at bruge sut, så det kan vi ikke engang trøste hende med. Dette har stået på i mange måneder, jeg kan næsten ikke huske, hvornår vi har sovet flere timer i træk.
Mit spørgsmål går på, kan det være en “dårlig vane” med denne afbrudte søvn, fordi vi har haft så mange perioder med søvnløse nætter pga. sygdom? Og hvis ja, hvordan kan man så bryde denne vane?
Eller kan der virkelig være noget, der kun gør ondt på hende om natten. Det skal lige siges, at hun de første 3 måneder græd et par timer hver aften pga. ondt i maven, vi forsøgte med zoneterapi, og det synes at have en effekt.
Nu har hun afføring flere gange om dagen, så jeg tænker, at det ikke kan være maven…eller hvad.
Glæder mig til jeres svar.
Med venlig hilsen