Kære fagpanel.
Så har vi brug for jeres hjælp igen. Lad mig starte med at sige tak for det gode råd, vi fik sidst, for snart tre år siden, som omhandlede, at Marie ikke ville sove. Jeg var lidt skeptisk overfor rådet om, at lægge hende tidligere i seng – hun virkede jo så frisk. Men det virkede, og det virkede hurtigt! Og vi har ikke haft problemer siden med at sove. Så tusind tak for det. Det er nogen gange rart at have nogle udefrakommende øjne til at se på sagen.
Og de øjne kunne vi godt bruge igen. Vi har et stort problem med renlighed, ikke når hun skal tisse, men når hun skal af med afføring.
Marie bliver fire år til maj, hun har gået i børnehave siden maj 2012, før det i dagpleje. Hun var i sin tid flaskebarn, og allerede fra start har det været et problem for hende at komme af med afføringen.
Da hun var en måned gammel var vi i kort tid indlagt på børneafdelingen for, at de kunne observere problemet (hun gylpede også meget, så det var begge ting).
Lægerne sagde, at vi måtte give hende movicol, når det blev for slemt. Vi skulle bare selv finde doseringen, det var nemlig et voksenpræperat.
Laktulose var forsøgt før, men det kastede hun øjeblikkeligt op igen. Ad flere omgange har jeg sidenhen haft fat i vores egen læge. Vi prøvede at tage mælkeprodukter fra hende i en måned, men det ændrede ikke på noget. Og så var det bare at give hende movicol igen, hvilket vi ikke har været så glade for.
Vi har hørt om alt fra afhængighed og nedbrydelse af tarmen ved brug af movicol. I mellemtiden har vi skiftet læge. Han siger, at vi ikke skal være bekymrede mht movicol. Hun skal have det hver dag måske i flere år, og så vil det pludselig gå i sig selv. Der er heldigvis kommet en movicol junior, så det passer med et brev og vi ikke mere skal stå og fedte med egen dosering.
Den nye læges råd har også virket – hun kommer da i hvert fald af med det, skal jeg love for. Har i øvrigt også prøvet de gamle husråd med sveskegrød, sveskejuice, masser af fibre, vindruer, sågar HUSK,
sidstnævnte ikke nem at få i hende, og intet af det med noget effekt.
Problemet er nu, hvordan hun kommer af med det. Hun går ikke med ble i dagtimerne. Hun blev renlig mht tis ca marts måned sidste år. Hun går selv ud og tisser og vasker hænder og klarer det fint. Men men men… Før den nye læge og movicol hver dag, kunne der gå op til fem dage imellem afførring og det kunne være afsindig hårdt. Efter movicol hver dag, laver hun hver dag, ret smattet til tider, så springer vi en enkelt dag over.
Pkt 1 er, at vi kan simpelthen ikke få hende til at gå på toilettet eller potten og lave det.
Hun laver stort set altid i underbukserne. Det lugter fælt, og til tider må jeg kassere underbukserne, de kan ikke vaskes rene og lugten hænger ved, selvom de bliver vasket med det samme.
Pkt 2 er så at hun kan lave op til seks gange om dagen.
Hvordan har vi grebet det an? I starten var det jo bare noget der skete. Så “det sker bare Marie”. Men da hun blev ved, måtte der ske noget. Har prøvet at læse for hende på toilettet, prøvet at lokke med at få et stykke slik, hvis hun laver det på toilettet/potten, prøvet at fortælle hende, at det ikke dur. Andre mennesker laver ikke i bukserne, og hun kan risikere at blive drillet, fordi hun lugter.
Hun siger selv, at næste gang går hun på toilettet… Hun har aldrig afføring i børnehaven, havde heller ikke i dagplejen. Jeg tror, der sker for meget, hun kan ikke koncentrere sig om sådanne ting derovre. Men kort tid efter vi kommer hjem, begynder hun. Har prøvet at sætte hende på toilettet/potten, når vi kommer hjem, men hun bliver ked af det, og siger at hun ikke kan.
Kort tid efter går hun ind på værelset, som regel når vi ikke lige opdager det, og stiller sig ovre i et hjørne og får gjort, hvad gøres skal. Og så kommer hun og siger det bagefter. Er vi hjemme i f.eks weekenden, kan hun godt sprede afføringen over hele dagen.
Vi snakkede med en psykolog, som sagde det kunne hjælpe at sætte potten ind på værelset, og så langsomt få den flyttet ud på toilettet. Det virkede også en kort overgang, men så var nyhedsværdien ligesom dampet af og så gik hun tilbage til den gamle “metode” i bukserne.
Af og til får hun lavet lidt i forbindelse med at hun skal tisse, og vi roser hende naturligvis til skyerne. Men intet får hende til at blive ved. Vi er ved at blive lidt frustrerede…
Hvordan er Marie ellers? Hun er en glad pige. Hun er glad for at komme i børnehaven og lege med de andre, men hun er også glad for selv at lege. Hun er meget aktiv, hun er stort set ude hver dag og lege. Men hun kan også godt lide de stille lege, hvor hun laver perleplader eller tegner. Hun kan dog af og til være lidt følsom, når der f.eks er en, der har slået hende i børnehaven.
Det sker jo af og til deroppe og kan jo nok ikke helt undgås, men hun kan snakke om en sådan episode mange gange bagefter. Mht vores problem med afføringen er det egentlig ikke noget vi snakker om i andre situationer end der, hvor hun har lavet i bukserne.
Så det er ikke sådan, at vi føler os overfokuserede på problemet, men har nu også meget svært ved bare at skulle lade stå til, som der også er nogen, der har forslået os. Nogle har også forslået at vi skal lade hende gå med det i bukserne et stykke tid, så det bliver ubehageligt, men det er altså for det første for ulækkert, synes vi, og for det andet ikke i orden. Det kan jeg ikke få mig selv til.
Marie skal være storesøster om tre måneder, og man snakker jo tit om at de kan falde lidt tilbage når der kommer en ny lille en til. Derfor kunne det da være rart at komme lidt videre inden. At hun skal være storesøster har vi selvfølgelig snakket med hende om, men heller ikke det gør vi et stort nummer ud af, netop af samme grund.
Hun skal jo ikke føle, at hun bliver kørt på et sidespor og nu er det kun den nye lille der dur. Så er vi godt klar over at det kan ende med f.eks at lave i bukserne. Men det har været et problem længere end at hun har vidst at hun skulle være storesøster.
Jeg håber, I kan finde hoved og hale på det hele, og at I har fået de informationer, I skal bruge. Vi håber at I igen har et godt råd og venter spændt. På forhånd tak.
Med venlig hilsen