Hej Berit.
Vi har en lille dreng som lige er fyldt 7 mdr.
Vi har utrolig svært ved at få ham til at sove en god sammenhængende søvn. Det gælder både lure om dagen og om natten.
Han bliver utrolig irriteret og ked af det når vi prøver at putte ham.
Formiddagsluren starter kl. 9 i barnevogn. Han vågner somregel efter en halvtime. Vi kan dog få ham til at sove videre hvis vi skynder os ud til barenevognen og kører rundt med den på græsplænen i haven. Så sover han måske hvis vi er heldige ½ time mere.
Det samme gør sig gældende til middag. Han vågner igen efter en ½ times lur. Middagslur starter ca. kl. 13.00 – 13.30
Vi putter ham ca. kl. 19.00 – 19.30 og herefter vågner han hver ½. time eller hver time hele aftenen/natten igennem indtil kl. ca. 06.00.
Nogle gange får han 3 lure om dagen, hvis han kun har sovet 2 x. ½ time.
Om natten er det kun moderen der dur og han vil putte ind til hende hele tiden, eller ammes.
Han bliver ammet i søvn og sover i vores seng.
Han spiser skemad 3- 4 gange om dagen og har en rigtig god appetit. Han trives rigtig godt og vejer ca. 10,5 kg og glad i vågentimerne.
Vi troede at hans lure og nattesøvnen ville blive bedre med tiden men tværtimod. Det har stået på ca. siden første vacanation ved 3 mdr.
Vi har f¨ået tjekket øre mv. så det er ikke fordi, at han har det dårlig på nogen måder.
Har du nogle gode forslag til hvad vi kan gøre for at få ham til at sove længere og mere sammenhængende?
Mvh.