Hej.
Jeg har to problemer som jeg håber i har nogle gode råd til.
Min søn på 13 mdr er begyndt at vågne om natten og rigtig tidligt om morgenen, og slår mad væk.
1. Han har fra en tidlig alder sovet igennem om natten uden “problemer” med at han vågner og ville have flaske for at sove videre igen. Men nu efter mange måneder, hvor han har sovet godt 11-12 timer om natten, er han nu begyndt at vågne mellem 21 og 23 (han bliver lagt ved 19 tiden, efter han har fået en flaske) og er ked af det og vil kun sove, hvis han får en flaske. Når flasken så er tom begynder han at græde igen, og skubber sutten væk når jeg giver ham den, men efter jeg har stået der lidt kan jeg give ham sutten og han falder til ro. Dog sover han kun til ved 5 tiden og så er han ked af det igen. Jeg har prøvet at give ham en lille flaske igen ved 5 tiden, men der kan jeg ikke få ham til at slappe af igen..
Så som regel tager jeg ham med ind i vores seng, hvor han ligger og hygger i sengen og ser lidt bamse og kylling en times tid.
Tænkte han måske bare er morgenmenneske, men han er virkelig træt og ked af det når han er så tidligt oppe, og det er han ikke hvis han fx sover til ved 7 tiden.
2. Han har siden han lærte at spise mad spist godt, og morgen og aften spiste han mere end hvad jeg kunne. Men nu er han begyndt at slå ud efter maden, når jeg giver ham den, om det er med ske, gaffel eller fingrene. Og når han selv får lov til at spise ender største delen på gulvet nu, selvom jeg ved han sagtens kan spise pænt med fingrene.
Vi skal virkelig underholde og lege med legetøj samtidig med at han skal have sin mad hvis ikke han skal slå det væk.
Han virker til gerne at ville have maden ofte, og åbner nogle gange også munden, men så ryger armene op over hovedet og ned og slå til maden.
Han spiser heller slet ikke så meget som han gjorde en gang.. En 3-4 dl er nogle gange kun blevet til et par skefulde nu, men han vil virkelig ikke have mere.
Håber virkelig i kan hjælpe!
Mvh.