Kære Else,
Vi har brug for rådgivning til, hvordan vi bedst hjælper vores lille søn Marcus som fylder 2 år d.30/1-14.
Han har i det store hele altid været meget nem at putte og vi har rimelig nemt kunne få ham til at sove når vi har været i uvante rammer (i andres hjem ved højtider, på sygehuset under indlæggelser m.m). Han er en meget glad, smilende og kærlig dreng. Han har i lang tid fået en natflaske (240 ml Allomin 2) i stuen – men slukket TV og dæmpet lys, fået børstet tænder og så har vi båret ham direkte ind i sin seng og sagt nu skal du sove, mor og far elsker dig, nat nat, gået ud og lukket døren. Og som oftest, har han sovet i løbet af 10 min.
Det handler om, at give ham sutten 1-2 gange og så er der oftest ro! Han har en godnatvise som “kører i sløjfe” og den har vi brugt helt fra lille bitte. Vi har altså skabt og kørt en fast rutine hver aften og har aldrig haft store problemer som ikke kunne relaterestil sygdom eller hastig udvikling, men vi har et problem nu:
Jeg ved ikke om det er et tigerspring der har udløst det, men vi oplevede pludselig, at vi ikke kunne putte ham. Når vi begyndte at forberede ham på, at nu skulle han sove, svarede han nej. Blev ofte ked af det og græd. Vi prøvede en aften at give en halv flaske mere og den aften løste det problemet – men han lå i vores seng. Vi kunne ikke få ham til at ligge i sin egen seng.
Nærmest over natten skete ændringen fra vores faste rutine, til at Marcus er grædende og det er umuligt at putte ham i egen seng. Så snart vi tager i dørhåndtaget græder han og peger imod vores soveværelse. Lægger vi ham så græder han helt panisk og det eskalerer og ledsages a grædende “nej, nej, mor/far”.
Vi har prøvet at sidde hos ham, synge, læse, ligge på gulvet ved side af, lade døren stå og svare kort hvis han kaldte men udfaldet er blevet, at vi har set det som om ham har meget brug for tryghed og nærhed. I alt det har der været nætter hvor han er vågnet i sin egen seng i noget der har lignet “night terror” hvor vi har måtte tænde tv kortvarigt for at aflede ham og trøste ham efter han har skreget helt ulideligt.
Og efterfølgende har vi måttet tage ham ind imellem os i vores seng (som vi længe har måtte i løbet af natten, hvis han er vågnet og grædt meget). Så snart han er her, er der ro (på nær enkelte gange).
Vi mener ikke, at han kører med os. Nu efter en omgang opkastning, hvor han selv fravalgte flasken til natten, har vi ikke tilbudt ham den igen. Det er i dag 7 dag uden. Han spørger ikke til dem. MEN: vi er ude i nu (og har været i ca. 1 mdr.) at når vi går ind, så går vi direkte i soveværelset og putter ham i vores seng, hvor en af os ligger i stilhed sammen med ham til han sover! Det kan tage 20 min. på rigtig gode dage men oftest over 30 min. og de værste dage tager det 1 time 45 min.!!
Det er ikke gråd og kamp, det er bare snakkeri, pjat eller bare uro. Vi synes, det er et problem, at vi har måtte give slip på den så fine rutine, der virkede for os alle 3. Og en bekymring om vi ødelægger noget ved, at han ligger så meget imellem os. Og faktisk et problem, at vi er nød til at gå i seng indtil han sover. Vi bærer ham i egen seng, efter 1-2 timer.
Så hvordan kommer vi videre herfra? Vi vil give vores dreng al den tryghed han har behov for, men vi ønsker ikke selv, at være medvirkende/årsag til at introducere en dårlig vane.
Vi vil gerne kærligt vise ham vejen – men hvordan. Hans mave tåler ikke ko-mælk, så vi kan ikke give ham en kop varm mælk – og flasken synes vi han er ved at være for stor til. Vi har prøvet med “nat-grød”, men det har ikke virket. Måske en kop lun Allomin inden godnat? Jeg tænker, han bare er ved at være for stor til tilskud???
Pædagogerne har kigget lidt, når vi er kommet ind på, at han stadig fik tilskud. Det er vores 1.barn. Han sover 2½ time til middag i vuggestuen. Han bliver vækket oftest. Vi har skåret det ned fra 3 timer, da vi ellers ikke kunne putte ham kl.19/19.30 (fordi han først stod op kl.14.30/15). Så lang historie! – hvad vil du råde os til at gøre?
p.s. Marcus har astmatisk Bronchitis som han behandles forebyggende imod. Det er i kontrol og vi har ikke anvendt akut medicin siden 23.jun. hvor han ikke var i behandling og blev indlagt (igen), Han er symptomfri.
De bedste hilsner