Hej…
Jeg har et par spørgsmål ifht putning af mine to børn, som er gået lidt i hårdknude hos os…
Vi har en dreng på 4 år og en pige på 7 mdr..
Vores dreng har aldrig været god til at sove selv og har faktisk altid ligget hos ham, og selv nydt en fredelig stund, når han skulle puttes..
Da lillesøster kom til verden måtte der laves om på det, da jeg for det meste står med putningen selv. da deres far ikke er hjemme på det tidspunkt.
Vores datter er som ofte klar til sengetid mellem 19 og 20, samme tidspunkt som jeg jo synes, en 4 årig skal i seng..
Tit prøver jeg at putte hende først, men det ender i skrig og skrål, hvis jeg forlader rummet så det kan godt tage rigtig lang tid, hvor vores dreng jo så bare sidder for sig selv i stuen og så også kommer alt for sent i seng, før jeg er klar…
Putter jeg ham først, skal der jo læses bog osv som også kan tage noget tid og hvor skal jeg så lige gøre af hende imens? Han er begyndt godt at kunne acceptere lidt at vi sir godnat og så går jeg ud og han kan kalde hvis der er noget, men samtidig er han også i en alder hvor han synes, det er snyd, at jeg sidder hos lillesøster og ikke ham og hvordan tackler man lige det?
Derfor som oftest ender det med, at jeg tager begge unger med i min seng (lillesøsters seng står der) og så tager det den tid, det tager (som kan vare længe).
Jeg synes jo bare helst, han skal falde i søvn i egen seng (kommer ind til os hver nat) og at han aldrig lærer, at blive god til at sove selv med denne løsning?
Når far er hjemme, er det egentlig ikke nemmere, da vi har begået den fejl, at jeg altid har puttet og at han nu ikke vil puttes af sin far og bliver rigtig ked af det…
Tager han den mindste, skriger hun i vilden sky, indtil jeg dukker op og jeg kan derfor bruge hele min aften på at putte børn…
What to dó???
Dagen går fint, men når vi når til aftenen, mangler jeg simpelthen nogle arme og vil jo helst at begge børn falder trygt og godt i søvn (i ordentlig tid!!!)
Lige et tillægsspørsmål inden slut:
Vores datters dagsrytme ser sådan ud:
Ved 7 tiden – står op og får havregrød med frugtmos og lidt mælk i kop
Mellem 9 og 10 – bliver puttet i barnevogn med en flaske og sover mellem 1 1/2 og 3 timer
Mellem 11.30 og 12.30 vågner og får en portion grød og lidt vand.
Ca 15 – bliver puttet til lur i barnevogn med en flaske og sover ml 30 min og en time
mellem 16 og 17 – får lidt frugtmos
Mellem 17 og 18 – aftensmad bestående af kartoffel/grøntsagsmos og begyndt på kødboller af fars hertil mælk af kop
Bliver efter aftensmad ofte badet og kommer i nattøj hvorefter den store kommer i bad mens vi alle hygger på badeværelset
Mellem 19 og 20 – får en flaske liggende i sengen, mens jeg synger lidt, hvor hun falder lidt hen men ikke mere end at hun reagere med det samme den tages ud og hvis jeg rejser mig skriger hun. Ligger længe og mosler rundt i sengen og kan slet ikke finde ro.
Synes generelt, det er svært at vurdere, hvornår der skal puttes, da hun altid har været lidt svær at aflæse ifht træthed (pånær formiddag).
Hvor længe er det “normalt”, de kan være vågne ad gangen i denne alder?
Sover som oftest resten af natten, når hun er faldet i søvn.
Ser dette hensigtsmæssigt ud ifht søvn, mad og sådan?
På forhånd tak for svar, hvis I kæmpede jer igennem denne lange usammenhængende smører.