Hejsa
Vi er i februar blevet forældre til vores 2. barn Mathias på 4290 g og 55 cm. Vi har i forvejen en datter fra januar 2007. Mathias har allerede en halv lang historie bag sig.
Han stod skævt i fødslen og var fra start lidt flad i venstre side af hovedet. Efter 3 uger var det rigtig tydeligt for os, at han havde svært ved at ligge til højre- eller i hvert fald foretrak venstre side. I løbet af hans første 3 måneder fik han 4 kiropraktorbehandlinger og det har hjulpet så meget, at han nu er fri i sin bevægelse. Han foretrækker dog stadig at sove på venstre side, men kan altså ligge til begge sider.
Da Mathias var 10 dage gammel blev han forkølet og har været småsnottet de første 3 måneder. Ca 2 måneder gammel fik han en slem forkølelse hvor han var rigtig generet en uges tid. Ca 3 uger efter en ny omgang med mellemørebetændelse og penicillinbehandling. 2 måneder efter dvs. 4½ mdr gammel blev han hos ørelægen frikendt for væske igen.
Han har sovet dårligt siden han var ca 6 uger gammel. Urolig sidst på natten typisk 2-3 timer fra kl 4. Typisk i timerne op til afføring men måske har det været ørerne. Det ved vi selvsagt ikke hvornår det problem egentlig er startet. Vi har siden han var 3-4 uger gammel gået til og fra barnevognen i pendulfart, rullet osv. For at holde ham sovende.
En lang periode sov han stort set kun når barnevognen kørte. Også efter ørebehandlingen om end han havde det bedre den første uges tid. Den dag han var til ørelæge sidst sov han meget uroligt hele natten og også i barnevognen men der var mærkelig nok normale forhold i ørerne.
Jeg synes også det går bedre- Han kan nu sove op til 3 timer i sin eftermiddagslur- med hjælp. Han vågner ALTID efter 30-45 minutter uanset tid på dagen. Indtil da sover han tungt. Herefter sover han helt vildt uroligt om eftermiddagen især. I dag har jeg gået hvert 5. minut i de næste 2 timer. Han skriger i søvne, mosler rundt, ruller om på siden men falder til ro, så snart han får en sut og vognen rokkes nogle minutter. Det mærkelige er bare, at det ikke er konstant.
Om natten sover han max 1½ time uden hjælp. Han har en lang overgang ammet hver 2. time hele natten men efter lidt ihærdighed har jeg trukket ham til nu at kunne vente 4 timer. Han sover ved siden af mig i tremmeseng. I skrivende stund har han sovet 1 time og jeg har været inde og vende ham og give sut 3 gange. Han ruller om på maven, græder, er urolig osv. Vågner han helt op pga al den polemik- ja så griner han og pludrer og leger med hvad man nu kan nå…. Ignorerer man hans uro så begynder han at skrige og af samme grund sover han stadig hos os for, at jeg ikke skal ud af sengen 20 gange hver nat!
Når vi putter ham om aftenen så griner han, leger lidt rundt, ruller om på siden og putter sig med sin stofble og sut. Ofte uden hjælp eller vores tilstedeværelse. Vi går lidt til og fra og det går SÅ nemt. Først efter 45 minutter begynder han at mosle. Til forskel fra da han havde ørebøvlet sover han lige dårligt hele natten hvor det før var sidst på natten.
Han ammes kun men vi er startet på hirsegrød for en lille måned siden. Det gjorde jeg for at få lidt struktur på hans dag så han ikke vågner og er sulten. Det har givet os en god rytme og han spiser vel ca ½ dl hver formiddag. På vand og modermælk vel at mærke.
Men mor er træt! Når han hele tiden skal hjælpes, ammes, trøstes om natten. Det har stået på i snart 5 måneder nu om end på skiftende måder. Han virker ikke til at have ondt i ørerne nu og det er ikke ret længe siden vi har været af sted til ørelæge. (og som jeg skrev var problemet der samme dag som han blev raskmeldt….)
Nætterne op til han skal af med afføring er altid de værste men han er ikke forstoppet- det ligner nærmest alm. Ammeprut ;o) men han kommer kun af med noget hver 2.-3. dag.
Om dagen er han glad- om end han sjældent kan være vågen mere end 2 timer uden at blive sur/træt. Han har kunnet trille fra ryg til mave siden han var knap 4 måneder. Vejer nu 8,6 kg og er 72 cm så han er en stor dreng der trives godt.
Men vores store problemer er især nætternes uro og det at han skal køres i søvn. Det er kun sket 2 gange at han er faldet i søvn mens barnevognen holdt stille. Sikkert en dårlig vane fra hans øresmerte tid hvor vi var helt klar med tøj, åben dør, hund osv. Når han blev lagt i vognen. For så skreg han! Det gør han ikke mere- kun når han er overtræt eller hvis vognen holder stille for længe!
Jeg undrer mig over hvor ”smerteplaget” han ser ud når han sover i forhold til hvor glad han ser ud få minutter senere når man vækker ham? I vil sikker sige ørerne igen men det har altså ikke ændret sig negativt siden ørelægebesøget sidst.
Kan det være maveproblemer? Reflux?(han gylper lidt men ikke særlig meget i fht. andre), kan han have nogle spændinger i nakke/ryg der stadig generer ham for han har ALTID sovet dårligt- også længe før hans første omgang forkølelse??
Gode råd søges desperat for det er svært at være ret overskudsagtig når jeg vækkes så tit om natten.
Middagslur kan ikke lade sig gøre uden en hjælper til at gå med vogn/ få ham til at falde i søvn.
Håber I kan hitte rede i mit lidt rodede brev…
På forhånd tak