Et stykke legetøj får det røde lys! – for stop..
Et enkelt stykke legetøj er værst, da det indehldt flere sundhedsskadelige stoffer. Fx nikkel i hjulkapslerne og PHA i lakeringen. Vi kan ikke offentliggøre navnene på legetøjet her, da TÆNK gør opmærksom på, at der kun må citeres direkte om de enkelte testresultater til privat brug. Du kan købe dig adgang til testen for 30 kroner på www.taenk.dk.
- Hård plast frem for blød plast (det er i plasticblødgørere, der kan være problematiske stoffer).
- Du kan bruge din lugtesans og forsøge at undgå legetøj, der lugter kemisk eller parfumeret.
- Du kan vaske det nye legetøj, før det skal leges med (det fjerner rester fra produktion, indpakning osv.).
- Påtryk på plast eller tøj kan være lavet med opløsningsmidler for at få påtrykket til at binde sig til plasten.
- Trælegetøj er ingen forsikring for, at legetøjet er fri for mulige sundhedsskadelige stoffer. I Tænk's test fra 10. december klarede den hårde plast sig bedst.
- Måske kan du være heldig at finde legetøj mærket med det nordiske miljømærke Svanen?
Andre typer legetøj med sundhedsskadelige stoffer.
Der er i TÆNKS test fra 2011 6 stykker legetøj, som indeholder potentielt sundhedsskadelige stoffer i så store mængder, at de i Tænks test (offentliggjort den 5.11.2011) får det gule lys, så du bør tænke dig godt om….
Lovgivningen er ved at blive strammere, men det går langsomt.
Hvis du tror, at CE-mærket legetøj er din garanti for, at legetøjet lever op til EU’s krav på området, så er det ikke helt rigtigt. For mærket ikke er nogen garanti for, at legetøjet rent faktisk lever op til kravene. Det er producenterne selv, der udstyrer deres produkter med mærket og kontrollerer, om de lever op til kravene. CE-mærket er et udtryk for forbrugernes tillid til producentens gode vilje. I juli 2011 blev kravene til blandt andet tekstillegetøj strammet, men samtidig blev det fx tilladt at have lidt længere snore i legetøjet, hvilket man kan frygte vil øge risikoen for kvælningsfare, hvis det sorte uheld er ude.
EU’s legetøjsdirektiv er fra ingen grænseværdier til regulering.
EU’s nye legetøjsdirektiv forbyder i princippet stofferne, men producenterne kan søge om dispensation. Legetøjsdirektivet, der løbende bliver implementeret over de kommende år, tillader med andre ord, “at Europas småfolk boltrer sig i en kemisk cocktail”, som Tænk udtrykker det her i december 2010.
Legetøj mærket med Svanen
Der er heldigvis begyndt at komme legetøj med det nordiske miljømærke Svanen. Det er 4 produkter af Brio’s trælegetøj til de mindste og noget plastlegetøj fra Dantoy.
Hvad mener miljømyndighederne i Danmark?
”Vi synes, at det nye legetøjsdirektiv er en kæmpestor forbedring (med det nye legetøjsdirektiv i EU red.) i forhold til det gamle, hvor der ikke er grænseværdier for særlig mange kemiske stoffer. Men det kan jo altid blive bedre. Vi havde for eksempel gerne set et totalt forbud mod parfumestoffer og en mere restriktiv linje over for CMR-stoffer,” siger kemiker i Miljøstyrelsen, Shima Dobel.
Det skal understreges fra redaktionens side, at producenterne ikke er på kant med loven, som den er lige nu. Men med den viden vi har om fx hormonforstyrrende stoffers indvirkning på næste generationers muligheder for også at blive forældre, så ser vi det som vores opgave at informere vores læsere af sundhedsplejersken.dk om væsentlige sundhedsmæssige forhold. For så længe lovgivningens rammer er, som de er nu, så er det op til forbrugerne selv og deres organisationer at beskytte sundheden bedst muligt.
Kilde:
Tænks hjemmeside fra 5.november 2011.
Tænk’s hjemmeside 10. december 2010.
Sundhedsstyrelsen: Sunde børn. 13. udgave 2010.