Langt de fleste unge voksne ønsker sig børn, men alligevel er omkring 12 % af 50-årige kvinder og omkring 20 % af mændene barnløse. Omkring halvdelen af dem er ufrivilligt barnløse på grund af nedsat frugtbarhed.
Det kan ramme alle
Alle mennesker har som udgangspunkt en frugtbarhed, der kan være lav, mellem eller høj. Det bestemmer man ikke selv – men man kan passe på det frugtbarhedspotentiale, man har.
Nedsat frugtbarhed kan skyldes en række forskellige medicinske og medfødte genetiske sygdomme. Men hos både kvinder og mænd kan nedsat frugtbarhed også hænge sammen med stigende alder, overvægt, sexsygdomme som klamydia og gonore, rygning og brug af cannabis, fysisk inaktivitet, brug af anabole steroider og reproduktionsskadende stoffer i vores miljø og omgivelser. Blandt unge mænd har 15 % så nedsat sædkvalitet, at de sandsynligvis får brug for fertilitetsbehandling, hvis de senere gerne vil have børn.
De fleste kvinder/par med nedsat frugtbarhed har ikke opført sig anderledes end frugtbare kvinder/par. Men for nogle får en usund livsstil betydning for frugtbarheden.
I Danmark kommer 10 % af nyfødte til verden efter fertilitetsbehandling.
Hvornår får vi første barn?
Det første barn i en familie fødes i dag af en mor på omkring 30 år og en far på omkring 31-32 år. For 30 år siden var alderen for en førstegangsfødende kvinde omkring 26 år og førstegangsfar omkring 29 år. Udskydelse af fødslerne er en af grundene til, at mange kvinder og mænd får problemer med nedsat frugtbarhed. En 25-årig kvinde har i hver menstruationscyklus dobbelt så stor en chance for at blive gravid og få et barn som kvinde på 35 år.
Hvis man er i fertilitetsbehandling vil 80 % af kvinderne 5 år senere have fået mindst et barn, hvis de var under 35 år, da de startede behandling. Men hvis kvinden var 40 år eller ældre opnåede kun 26 % at få et barn.
- Undgå rygning – også hvis kvinden bliver gravid for at passe på barnets frugtbarhed.
- Undgå at blive overvægtige.
- Beskyt jer imod sexsygdomme – og bliv behandlet, hvis I bliver smittet.
- Undlad at bruge anabole steroider eller cannabis regelmæssigt.
- Undgå så vidt muligt hormonforstyrrende stoffer som pesticider og andre miljøkemikalier.
- Prøv at blive gravide i den mest frugtbare alder (før de 30 år for kvinden).
- Hav et sexliv med regelmæssigt samleje 2-3 gange om ugen.
- Søg fertilitetsbehandling, hvis I har forsøgt at blive gravide igennem 1 år (efter ½ år hvis kvinden er 35 år eller ældre).
Forebyggelse
Der er ingen systematisk forebyggelse af nedsat frugtbarhed.
Da nedsat frugtbarhed kan hænge sammen med mange forskellige risikofaktorer, skal der derfor sættes ind på flere punkter på samme tid, hvis forebyggelsen skal være effektiv, herunder evt. tidligere forældreskab, fysisk aktivitet, sundere kost og mindre udsættelse for visse nydelsesmidler og (kemiske) stoffer i miljøet, der kan nedsætte fertiliteten. Det er både en individuel og samfundsmæssig opgave.
Behandlingstilbud
I det offentlige sundhedsvæsen behandler man kun par uden fælles barn eller barnløse singlekvinder. Der tilbydes højst 3 behandlinger og kun til første barn. Hvis man har befrugtede æg i behandlingsstedets fryser, kan man få hjælp til andet barn også. Mange ønsker at gå videre i privat fertilitetsbehandling, hvis de ikke er blevet gravide, men det kan koste en del, og mange har ikke råd.
Kilder:
Henriette Svarre Nielsen, Lone Schmidt, Anders Nyboe Andersen m.fl. Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2016.
Lone Schmidt og Anja Pinborg. Hvordan løser vi fremtiden fertilitetsproblemer? København: Informations Forlag, 2023.