Hej
Jeg skriver angående min datters (17mdr.) søvnmønster.
Tidligere blev hun puttet mellem kl. 19.30 – 20.00 og sov til kl. 08.00. Pludseligt fra den ene dag til den anden (bogstavelig talt) begyndte hun at vågne mellem kl. 06 – 07.
Dette skete for 1, 5 måned siden. Dengang var hun meget forkølet, så vi regnede med, at det var årsagen. Hun er nu også begyndt at få tænder, hvilket tager lang tid for hende.
Jeg skriver, fordi jeg er en smule bekymret for, om vores datter får nok søvn i løbet af et døgn. Hun virker sommetider stadig træt, når hun vågner. Og vi forsøger virkelig ihærdigt på at hjælpe hende til at falde i søvn igen, men hun rejser sig op, nærmest inden vi er nået ud af rummet igen.
Jeg synes bare, at det virker voldsomt, at hun pludselig fra den ene dag til den anden skærer 1 – 1,5 af hendes nattesøvn. Hun sover stadig den samme middagslur mellem 1,5 – 2,5 time.
Vi overvejer, om vi skal putte hende tidligere. Det er måske sent for sådan en lille størrelse, der har været i vuggestue hele dagen. Men mange gange liver hun gevaldigt op efter aftensmaden. Hun er også nem at putte, så der er ikke egentlige tegn på, at hun er overtræt.
Jeg kan høre, at de fleste andre børn i vuggestuen på hendes alder bliver puttet allerede kl. 18.30 – 19.00.
Jeg er vist bare en pylret mor, der har brug for at høre om alt er, som det skal være. Da jeg ved, hvor vigtigt det er med den rette mængde søvn for, at få det hele til at fungere.
Hilsen