Hej Else
Min søn på 15 måneder kan ikke sige mange ord. Han kan sige nej (udtaler nna), mamma og baba. Vi er af anden etnisk baggrund og jeg taler selv 5 sprog flydende. Dog har jeg forsøgt at tale dansk med min søn, så meget jeg kan, for at han ikke skal falde bagud i sproget.
Hans far taler arabisk med ham. Jeg tror bare ikke, at det er det er problemet, da jeg selv og mine søskende trods flere sprog i hjemmet lærte at tale alle sprog meget tidligt.
Jeg kan se på min søn, at han slet ikke er interesseret i at tale. Jeg kan ikke få ham til at forsøge at gentage efter mig, ligemeget hvor længe jeg prøver. Og jeg er så småt begyndt at bekymre mig.
Han er sund og rask og kunne holde øjenkontakt med alle og se sig nysgerrigt omkring fra han kun var en uge gammel, og dette bekræftede hans læge, mens han undersøgte ham.
Han er glad og vil ligesom andre børn på sin alder gøre alt selv. Hvad kan jeg gøre for at fremme hans sprog?
Jeg ser ofte folk undre sig over at han ikke kan sige så meget og føler nærmest at det er min skyld.
Med venlig hilsen