Kære sundhedsplejerske
Jeg skriver, fordi vores lille datter på 2 uger har holdt os vågen om natten, siden hun blev født. Det starter mellem kl. 2-3 og står aktuelt på 5-6 timer (den første uge kun 3-4 timer) – formentlig grundet mavekneb.
Om dagen sover hun gerne 2-3 timer ad gangen flere gange – kun afbrudt at amning, pusle samt en smule aktivitet (øjenkontakt, ligge på maven, snak). Her er ingen tegn på mavekneb – luft og afføring komme ud uden gråd.
Jeg har fra start ammet hende, når hun gjorde/gør tegn ca. Hver 2-3 time, hun tabte sig ca. 200 g de to døgn på hospitalet, men da sundhedsplejersken så var her på 8. dagen havde hun taget 700 g på – hvilket er for meget og ensbetydende med hun overspiser, hvilket påvirker maven.
Vi er derfor begyndt med sut, når vi tænker, det ikke allerede kan være sulten der melder sig, hvilket hun tager godt imod, men desværre ikke har haft effekt på vores nætter.
Hun ammes mellem 22-23, hvor vi går i seng og så igen ved 1-2 tiden, hvor hun vågner (bøvser af efter hun har spist). Hun falder her i søvn igen uden besvær, men vågner så efter 1-2 timer i vild gråd, hvorfor vi selvfølgelig tager hende op – og så er det, hun ikke kan finde helt ro til søvn, før der er gået 5-6 timer.
I denne periode veksler hun mellem utrøstelig gråd, at små sove (ca. 15-30 min) samt ligge og kigge. Vi kan intet mønster se heri, men det er tydeligt, at hun flere gange er ved at falde i søvn, men kan ikke give efter for søvnen – i stedet vågner hun i gråd. Hun får et måltid ind imellem disse timer – og efter de 5-6 timer, hvor hun så falder i søvn.
Vi holder lyset slukket og stemmerne lave – forsøger at snakke mindst muligt men bare trøste og putte.
Det er hårdt at få vendt op på nat og dag, og til trods for vi gør meget ud af at bøvse af samt bruge sutten, har det ikke ændret hendes natmønster, hvilket frustrerer og bekymrer os.
Håber derfor, du kan have nogle råd til, hvordan vi tackler denne situation.
Det er hårdt, i det vi ikke føler, vi slår til i de timer, fordi vi hverken synes, at kunne trøste hende tilstrækkeligt eller hjælpe hende ind i drømmeland. Herudover er vi bekymret for, om vi er for passive ift. kontakten i de timer, idet hun jo indimellem bare synes at ligge og kigge og være nysgerrig, men hvor vi forsøger at fastholde, at der er nat og derfor ikke begynder at stimulere hende fx.i form af yderligere snak end schhhhhh og godnatsang.
Er dette et mønster du er velkendt med og i så fald, hvordan kan vi forsøge at komme ud af dette mønster? Vi ved godt, hun er for lille til, at forstå forskel på nat og dag, men ethvert råd vil være guld værd.
Vi ser frem til at høre fra dig.
