Hej Fagpanel
Vi har tidligere skrevet til jer med succes, så derfor prøver vi igen.
Vi er en familie på 4. Mor, far, storesøster A på næsten 4 og lillebror O på næsten 2.
Vores opgave i øjeblikket er, at A er begyndt at reagere MEGET voldsomt specielt, når hun er træt. Dette tærer MEGET på vores psykiske overskud. Og O bliver meget forskrækket, når A får sådan en tur.
Et eksempel kan være:
Forleden aften da A skulle tage nattøj på, lå hun på gulvet og legede med en bil. Jeg bad hende om at gå ind og tage nattøj på og sagde, at hun kunne tage bilen med. Da hun ikke ville høre, gik jeg hen og tog bilen fra hende og gav besked om, at hun ville få den igen, når hun havde fået nattøjet på.
Men pludselig brød helvede løs. Hun begyndte at råbe og skrige, at hun ville have sin bil. Jeg prøvede at fortælle hende, at hun fik den, lige så snart hun havde skiftet tøj. Men hun blev ved med at råbe og skrige.
Efter lidt tid begyndte hun at slå ud og sparke efter mig. Ind i mellem ramte hun mig og jeg sagde til hende, at jeg ikke ville have at hun slår og sparker. Men hun hørte intet af, hvad jeg sagde.
Jeg bad hende gå ind og lægge sig i min seng, for jeg skulle også lægge O. De deler værelse og for at han ikke blev alt for forstyrret, ville jeg prøve at skille dem ad, indtil hun var faldet i søvn.
Men da jeg gik i gang med at gøre O klar til at komme i seng, kom A og sagde “Jeg vil ha’ dig”, hendes måde at give udtryk for at jeg ikke må gå fra hende.
Jeg svarede, at jeg også gerne vil have hende, men at hun så skal høre efter og se at få nattøjet på. Men svaret blev bare, at hun blev ved med at råbe.
Det endte med, at jeg fik lagt O i seng, mens jeg prøvede at få A til at blive i sin seng, – dog uden at hun havde fået nattøj på.
Hun blev ved og ved og ved med at sige, at hun ville have sin bil. Hun prøvede flere gange at komme ud af sengen for at lede efter bilen. Jeg tog lidt fat i hende og lagde hende ned i sengen igen og igen, denne gang i hendes egen seng, for O var meget urolig/utryg, og begyndte at græde, når jeg prøvede at gå fra ham.
En af de gange jeg prøvede at lægge A ned, lød der et højt knæk fra hendes fingre, og både hun og jeg blev meget forskrækkede.
Heldigvis skete der intet og efter at have siddet med hende lidt og trøstet hende, opdagede jeg, at hun pludselig hørte hvad jeg sagde. Så sagde jeg igen til hende, at hun fik bilen igen, hvis hun tog nattøj på. Hvilket hun så gjorde uden det mindste kny, og selvfølgelig fik hun bilen igen herefter.
I dag har vi så igen haft en tur. Ja, det har vi næsten dagligt i øjeblikket, men i dag prøvede vi en ny taktik, at sætte os og holde hende fast, da hun begyndte at slå og sparke. Men det til trods blev hun ved i næsten en time, og da hun endelig faldt til ro, faldt hun i søvn.
Det er RIGTIG RIGTIG hårdt for os alle, så vi håber MEGET at kunne få lidt hjælp. Samtidig med at vi har ondt af A, at hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere alle de forandringer, der sker i øjeblikket, både med hende selv og så i institutionen, hvor de lige har sagt farvel til de største børn i børnehaven.
De skulle videre til skole, det har betydet, at hun nu er i den næstældste gruppe i børnehaven og det er vist også en temmelig stor udfordring for hende, selv om det i bund og grund ikke ændre noget i hendes hverdag i institutionen. Men alt det, der har været gjort ud af, at de store skulle i skole, har åbenbart betydet meget usikkerhed for hende :o(
Alle gode råd og ideer modtages med kyshånd, af en familie, der virkelig er i vildrede.
På forhånd tak.