Kære K
Det lyder som om, jeres datter har det rigtig svært i øjeblikket og har brug for ekstra opmærksomhed og forståelse fra jeres side.
Der kan selvfølgelig være forskellige årsager til hendes voldsomme reaktioner, og jeg kan høre, at I allerede har gjort jer nogle overvejelser om, hvad det er sket af forandringer i hendes hverdag.
Det er ikke altid, at man finder en bestemt årsag. Tingene er som regel mere komplekse, og det vigtigste er at erkende, at hun trods det at hun er blevet storesøster, så er hun stadig en lille pige, der ikke forstår alt det, der foregår omkring hende.
Min anbefaling vil være, at I igennem dagen og ikke kun der hvor tingene spidser til, giver hende opmærksomhed og har nogle hygge stunder sammen, hvor det kun er hende, der er i centrum.
Når der skal ske ændringer/overgange, så forbered hende i god til og forklar hende, hvad der skal ske, så hun er forberedt og forstår det.
I må meget gerne tale til ”storesøsteren” i hende og give hende nogle fordele heraf, fx at hun får først, at hun får lov at se lidt mere i fjernsynet, at hun er den, der får lov at blive længst oppe ol., og hun måske får en storesøster ting, hvis I alligevel skal købe nyt tøj, så kan det fx være en storesøster kjole ol. Så hun føler, at der bliver lagt særlig mærke til hende og I alle sætter pris på hende.
Når det sker, at hun bliver voldsomt ophidset, kan det være en god ide at sidde tæt sammen med hende og sætte ord på hendes følelser. Prøv selv at bevare roen og forklar hende, at nogle gange bliver man vred eller ked af det, men det går over igen og hjælp hende til at komme videre, så hun ikke bliver for længe i de svære følelser.
I må prøve at forudse, hvornår de svære situationer opstår, og prøve at undgå disse eller at forberede hende, så hun ikke føler sig overrumplet, forurettet eller overset.
Det kræver overskud fra forældrenes side, og det kan være svært at bevare roen og sikkerheden, men det er givet godt ud, hvis I allerede nu kan hjælpe jeres datter i disse svære situationer. Således at hun i fremtiden ikke bliver så overvældet af følelser, og hun bedre formår at håndtere de, for hende, svære følelsesmæssige situationer, hun jo ganske givet fremover vil komme ud for.
Venlig hilsen
Bente Sylvest-Johansen
Psykolog og sundhedsplejerske