Hej Marion
Jeg har læst “Mens tid er” og finder den meget interessant og brugbar. Jeg har nogle konkrete situationer, jeg mangler løsningsforslag til. (Har datter på 4 år og søn på 1 år).
Min datter slår mig jævnligt (hvilket jeg synes, er uacceptabelt) og før jeg læste din bog, sagde jeg til hende, at hun skulle stoppe og at jeg ikke ville have det. Nu prøver jeg at sige: Hvorfor slår du mig? Når du slår mig, gør det ondt! Jeg synes ikke, det er rart!
Og så snakker jeg efterfølgende med hende, om hvad hun kan gøre næste gang! er det rigtigt?
Synes altså, det sommetider bliver for pædagogisk, specielt hvis hun gør mig rigtig vred. F.eks. idag bed hun sin lillebrors legetøj i stykker og da jeg spurgte hvorfor, sagde hun, det ved jeg ikke!
Jeg blev rigtig sur og skældte ud! Men hvad ville den korrekte reaktion fra mig være?
Hun slår og skubber jævnligt sin lillebror og tit tror jeg, det handler om, at hun enten gerne vil være med ( er jaloux, hvis jeg i situationer kun leger/giver min søn opmærksomhed) eller vil have lige netop det legetøj han leger med!
Han kan jo ikke forsvare sig selv endnu (sådan rigtig), så jeg synes, jeg bliver nød til at være hans mægler. Hvis hun slår og tager hans legetøj, kan jeg så sige: “Det er ikke i orden, at du slår, han havde det først. Du må få det, når han er færdig med at lege med det!”
I stedet for at spørge: “Hvorfor slog du ham? Det gjorde ondt på ham og det er ikke rart! Hvad kan du gøre næste gang, du gerne vil have legetøjet?”
Problemet er nemlig, at jeg sommetider synes, det du foreslår, bliver lidt omstændigt og hvis jeg bliver vred, er det svært at bevare roen til at tage den dialog. Der har jeg mere brug for at runde konflikten af i korthed.
Venligst hilsen