Hej
Min søn er 6 måneder. Han får fast føde 4 gange om dagen, da han mangler fedt på kroppen.
Han blev født 4 uger for tidligt, og vejede kun 2.283. Lige nu vejer han ca 6 kg, Det er desværre et kamp om at give ham mad, samt modermælk. Han har aldrig haft særlig god amme rytme. Han spiste ved brystet 5-7 min. ad gangen og mange gange om dagen/natten.
Søvnrytmen har ligeledes været dårlig.
Vi startede med fast føde, da han blev 4 måneder, netop så han får en god mæthedsfornemmelse og kan sove bedre og eventuelt spise længere ved brystet. Jeg synes ikke at det går så godt. Han vil gerne spise grønsagsmos, men grød spytter han ud efter 3-4 skeer.
Han vil ikke tage af flaske, og jeg tilbyder ham derfor mælk på tudekop ved hvert måltid. Han vil dog ikke drikke. Det er som om han ikke har lært at drikke. Jeg er bange for at han ikke få væske og mælk nok. Jeg ammer dog stadig om natten.
Om natten spiser ham mange gange, men det er stadig små amninger, og nogle gange mest tryghed. Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan få en god rytme samt lære drengen til at drikke? Jeg vil meget gerne holde med at amme helt, men så længe han ikke drikke kan jeg ikke.