Kære Marion
Jeg er skilt fra min datters (2 år 10 mdr) mor og har nu mødt en ny og dejlig kvinde. Vi har været sammen i 9 mdr.
Vi har nogle udfordringer i forhold til min datter. Hun vil kun mig lige for tiden og er meget afvisende overfor min nye kæreste. Vi irettesætter ikke min datter pga det! Men men men…vi savner noget viden om hvad man kan forvente og hvordan man kan gribe det an i forhold til sit barn, når der er en ny kæreste.
Især min nye kæreste ønsker, at jeg søger information – det er selvfølgelig også hårdest for hende.
Det skal lige siges, at de har det godt sammen, når jeg IKKE er til stede.
Håber du kan hjælpe – jeg er virkelig på bar bund i forhold til, hvor jeg skal lede efter god, faglig underbygget viden.
På forhånd tusind tak.
Med venlig hilsen