Hej Else.
Jeg har en datter på nu 10 uger. Jeg har fra fødslen haft en fødselsdepression, som nok har været med til at gøre at jeg kun ammede de første 2 dage efter fødslen. Herefter har vi givet flaske.
Jeg har en datter som er meget aktiv og gerne vil underholdes og gåes rundt med hele tiden. Hun gider ikke sidde stille ved os, og hun gider ikke hygge og putte, og hun er urolig og grædende meget af sin vågne tid.
Sundhedsplejersken siger at hun er godt med i sin udvikling, og kan det hun skal.
Jeg føler ikke at vi kan trøste hende ordentligt, når hun har sine grædeture om aftenen. Hun græder fordi hun er overtræt og overstimuleret tror jeg. Hun er den sidste uge begyndt konsekvent at vågne efter 30 min i alle sine dagslure. Jeg frygter lidt at jeg pga fødseladepressionen og den manglende amning har svigtet hende mht. tæt kontakt og tryghed på den måde.
Jeg lå hud mod hud og gav flaske i starten, men ikke nok, og jeg burde måske have sat hende i viklen mere, for at få den nærhed det giver, i stedet for altid at lade hende sove i liften, eller ligge på sit legegulv og hygge sig.
Jeg føler, at jeg har gjort sådan, at hun ikke kan trøstes ved at holdes tæt til kroppen, og hun ikke føler sig tryg ved nærheden med mig, og det har jeg det bare helt vildt dårligt med.
Kan man på en måde gøre op for det svigt, og lære en 10 ugers baby at få nærhed igen? Jeg kysser og krammer hende hele tiden, og det har jeg gjort fra starten, men jeg føler ikke hun gider. Og hun gider heller ikke hud mod hud kontakt eller viklen mere.
Jeg vil så gerne vise min kærlighed til mit barn, og have at hun føler sig tryg ved mig, for jeg elsker hende over alt på jorden, men føler som sagt at jeg har svigtet hende de første uger.
Mvh den frustrerede mor