Kære AlouMor.
Tak for din beskrivelse af hvordan du føler det lige nu. Du synes, at du har svigtet din datter i de første uger, fordi du ikke har kunnet amme hende, og du synes ikke din nærhed har været, som du godt kunne have tænkt dig, den skulle være. Og du ville ønske, at din datter vil trøstes ved at ligge tæt med dig. Og hun gider ikke viklen mere og ligge hud mod hud, det vil hun heller ikke længere.
Jeg får indtryk af at du er meget opmærksom på din datters kommunikation. Og når hun ikke vil ligge hud mod hud mere – eller være i viklen, så er det måske fordi det er tid at finde på noget andet at gøre sammen. Måske du kan prøve at sætte noget musik på, og så danse med hende i favnen? Eller at du kan gå rundt med hende i armene og vise hende, hvad der hænger på væggen, julelysene eller??? Måske I kan tumle rundt på gulvet og du på et tidspunkt kan lægge dig ned på gulvet – på ryggen – med hendes mave på dine fødder, når du holder hende i hænder og håndled – så kan I lege ’flyver’.
Mange børn i din datters alder bliver mere udadvendte og vil gerne se mere af verden, om du forstår – det er da værd at forsøge. Det kan også være, at hun synes at noget af legetøjet er spændende. Du kan prøve at vise hende forskellige ting med forskellige farver, forme og lyde. Én ting ad gangen selvfølgelig. Og i hendes tempo, så du følger hendes interesse.
Du har en fornemmelse af, at din datter er overtræt og overstimuleret om aftenen, når hun græder. Og det kan jeg sagtens følge dig i. Jeg tænker, du måske kan prøve at give hende et bad og en flaske INDEN hun begynder at blive urolig. Og så se om hun kan tage en lur der sidst på dagen, så hun ikke bliver så overtræt. Det sker jo for rigtig mange børn i din datters alder. Netop som du beskriver det – hun sover 30 minutter og vågner, men hun er stadig træt og ikke godt tilpas.
Jeg lægger mærke til, at du beskriver almindeligt bøvl og uro – samt kontakten med din datter, som en følge af noget, du burde have gjort anderledes. Jeg synes, for at være helt ærlig, at du er meget hård ved dig selv. Du fortæller også, at du har haft en fødselsdepression. Og jeg synes, du skal overveje, om du har fået nok hjælp til at komme igennem den svære periode, det har været for dig.
Jeg kan forstå, at du har god kontakt med sin sundhedsplejerske, som fortæller dig, at din datter udvikler sig godt. Jeg tænker, at du måske kan få gavn af at tale med hende om bryderierne i dagligdagen med din datter, og også hvordan du oplever, at du selv skulle have gjort nogle ting anderledes. Hun er mere tæt på dig og kan bistå dig, hvis du har behov for mere hjælp til at komme helt ovenpå efter en turbulent tid.
De allerbedste ønsker for dig og din familie.
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.