Vand er en dejligt drik – især koldt og friskt. Det synes børn også. Før dit barn er 4 måneder anbefales du at koge vandet, fordi det kan indeholde stoffer (fx bakterier), som dit barn endnu ikke selv har tilstrækkeligt forsvar overfor.
Når dit barn bliver 4 måneder, kan du give det vand direkte fra den kolde hane. Det kræver selvfølgelig, at det er en vandboring, som du ved er anerkendt af myndighederne. Der kan også forekomme tilfælde, hvor der er noget galt med vandet, i de tilfælde vil myndighederne advare dig.
Vand fra den varme hane kan indeholde rester fra varmeanlægget og flere andre skadelige stoffer blandt andet pga. temperaturen. Derfor anbefales det altid at bruge vand fra den kolde hane – både til drikkevand og til madlavning.
Har du et anlæg, der producerer kogende vand, så er det helt i orden at bruge det.