Kære Sundhedsplejersken.dk
Jeg skriver til jer fordi jeg tidligere har været meget tilfreds med jeres råd og vejledning. Vi har en søn på 22 mdr. Han er glad, frisk, har mod på livet, er nysgerrig og stormer af sted for at undersøge alt.
Vores udfordring herhjemme er med maden. Han spiser ingenting. Siger stort set Nej til alt der tilbydes ham.
Da han begyndte at måtte få mos og grød havde hans mave svært ved at fordøje dette. Jeg skrev til jer, og I anbefalede vi ventede nogle uger før vi gik i gang igen. Dette var det helt rigtige, han kunne efter den pause fordøje maden og havde ingen maveproblemer.
Nu er han en dreng på ca. 12 kg. og måler omkring 88 cm – passer mellem en str. 86-92 i tøj – dette dog i længden, i bredden svømmer han i tøjet.
Han går i skøn vuggestue, der laver varm mad til frokost. De fortæller han spiser godt. Vi har dog lidt svært ved at finde ud af hvor meget “godt” er. Har vi weekend stikker han til maden, så vi har svært ved at tro at han spiser alt, når han er i vuggestue.
Havregrød er stort set det eneste, vi med sikkerhed kan tilbyde ham. Laver stadig frugtmos som han nogle gange får på grøden, da vi på denne måde får noget frugt og grøntsager i ham. Banan kan han også spise.
Vi er ved at køre lidt sur i det herhjemme, da vi næsten kun kan spise pasta kødsovs, lasagne og havregrød til aften, da vi på den måde får lidt mad i ham. Det skal siges at jeg propper grøntsager i kødsovsen + lasagnen.
Jeg er begyndt at lave diverse grønsagssupper, da det glider lidt ned, det er bare meget lidt. Han synes slet ikke ny mad er spændende. Det på trods af at vi er en familie der godt kan lide at lave + spise mad og meget forskellig slags.
Det virker sommetider som om han har for travlt til at spise. Han vil hellere lege med biler, klatre, hoppe eller hvad det nu kan være.
Vi spiser sammen og han er med til at dække bord.
Rugbrød og kartofler vil han slet ikke have. Han er jo stadig lille i forhold til at forklare ham at han skal smage. Har han først besluttet sig, så vil han ikke have det. Når vi så har taget ham fra bordet, mens vi andre spiser færdigt, så ender det med at vi tilbyder ham havregrød inden natten. Dette slubrer han i sig, så sulten må han jo være?!
Vi har egentlig valgt at have den holdning der hedder, at når han er glad, vokser, smiler og udvikler sig “så får han nok det han har behov for”, men usikkerheden hos os forældre er begyndt at snige sig frem. Hvorfor har han ikke lyst til noget?
Det skal også nævnes at han heller ikke gider søde sager. han kan smage på is, men er ikke interesseret, kan smage på en kage, men heller ikke det er noget han bare kan spise.
Det er begyndt at være en udfordring når vi er ude hos andre eller på tur, for hvad tager man lige med, når han kun gider havregrød? Vores venners børn på omkring samme alder spiser rugbrød og grøntsagsstænger osv.
I løbet af en dag kan han godt bede om mad sådan lidt løst, når vi så tilbyder ham noget, spiser han 3 skefulde og så er det nok, så har han lyst til noget igen en time efter, på den igen!
En dag kan se sådan ud:
Morgen: Havregrød på mælk (han drikker kun vand) – her spiser han en stor portion.
Mellemmåltid: brød af forskellig art, lidt banan eller vindruer. Nogle gange vil han intet have.
Frokost: tilbydes diverse ting – ender som regel med havregrød, ostehaps og evt. noget banan
Mellemmåltid: tilbydes frugt eller rosiner , samt kiks eller noget brød.
Aftensmad: pasta+ kødsovs, eller lasagne – også tit havregrød(når vi prøver andre alternativer til aftensmaden)
Da han var mindre kunne vi også give lidt yoghurt, dette afviser han nu. Han er også meget selektiv hvad brød angår. Vi prøver rugbrødsboller, for ligesom at introducerer den slags brød til ham, dette vil han ikke have.
Grunden til at vi netop nu er blevet bevidste om dette mønster er, fordi vi holder ferie og dermed har fornøjelsen af at være sammen alle tre hele dagen. Det er dermed blevet tydeligt for os hvor lidt han egentlig spiser. Samt at familien også kommenterer dette.
Samtidig er han en god dreng, der er kvik, er ved at udvikle et sprog og ikke går og er pylret. Han er en lille bestemt herre, der har temperament og derfor er vi også interesseret i hvad vi egentlig kan forvente af en dreng i hans alder? I vuggestuen siger de, at de skal passe på med hvad der kræves af ham, fordi han er hurtigt fremme i hvad han vil, men ikke altid kan. Hvad kan vi gøre anderledes?
På forhånd tak for jeres svar.
Mvh