Kære Else.
Jeg skriver til dig fordi min bekymring med henblik på min datters manglende appetit, for mit moderlige hjerte til bløde.
Jeg er mor til en dejlig pige på 10 mdr. og de sidste 14 dages tid har hun afvist et flertal af måltider, og det giver anledning til frustration og evig bekymring om hun får dækket sine behov.
Mine omgivelser fortæller mig, at hun nok skal spise, når hun er sulten men det tilsidesætter stadig ikke min frygt for sult.
Faktorer der evt. kan spille ind lige pt.: Hendes alder, startet i vuggestue d. 16 jan, fortænder på vej.
Jeg har siden hendes interesse for fast føde, haft en meget struktureret tilgang til måltiderne, ift. spisetider samt mellemmåletider og min mand tænker, at jeg kan have alt for meget fokus på mad, således at hun faktisk ikke finder det spændende/hyggeligt og måske forbinder maden med min frustration over manglende ” indtagelse”..
Den sidste uges indkøring i vuggestue har hun hellere ikke indtaget noget, der nærmer sig et malted, og bekymring opstår også derved om de så bestræber sig på at hjælpe hende..
Frustrationerne opstår tydeligvis i forbindelse med den ihærdighed og forberedelse, jeg ligger i madlavningen, forstået på den made, at jeg bestræber mig på at sammensætte gode og nærende måltider, så tiden går meget i køkkenet, og det kan føles som spild når så maden afvises…
Jeg kan sagtens se reflekterende på min adfærd, og selvfølgelig er det ikke inspirerende at sidde tilbords med en anspændt Mor 🙂
Hvordan kan jeg forholde mig, således at jeg får ro i sjælen og giver hende plads til få “lysten” igen?
Varm hilsen