Hej
Jeg skriver fordi jeg søger svar på et emne, som ingen rigtig kan give mig svar på af vores læger/sundhedsplejerske.
Min søn er lige omkring 6 mdr. nu. Amningen gik i stykker eller hvad man nu kalder det, da han var ca. 3 mdr. Min sundhedsplejerske anbefalede at vi skulle prøve den specielle MME kaldet Pepticate, fordi han græd meget, når han skulle spise, kunne ikke rigtig komme af med afføring uden skrig og spiste ikke ret meget og tog derfor ikke nok på (dog er han helt ok i vægt og længde ifølge lægen).
Fra ca. 4 mdr. fik han Pepticate + movicol, og det begyndte her at blive bedre.
Han har nu fået det i ca. 2 mdr., og efter samtale med vores sundhedsplejerske synes hun, at vi skulle begynde på grød nu og køre om stille og rolig over på NAN ha1 (da Pepticaten er ret dyr).
Efter et par dage hvor kun hans eftermiddagsmåltid er skiftet ud med NAN ha1 har han bøvlet lidt med afføring igen.
Mine spørgsmål er så, om det er fordi at Pepticaten er nemmere at fordøje for ham i forhold til NAN ha 1? Og hvis vi fortsætter med Pepticate for at skåne hans mave, hvad så når han rigtig begynder at spise større portioner af grød? Gør man hans mave for sart?
Og ang. det der grød, så er han ikke så vild med det her efter en uge, hvor jeg har prøvet stille og rolig! Er det fordi hans mave slet ikke kan tage det?
(Er os så småt ved at trappe med på movicolen, så han ikke bliver vænnet til det)
Håber i kan give mig lidt svar på det her
Mvh