Hej,
Vi har en lillesøster på 4 måneder. Hun er blevet ammet fra fødslen, men da hun blev omkring to måneder, begyndte hun at græde ved amning og være meget urolig. Jeg tog hende til en ammevejleder, som mente problemet skyldtes svamp.
Det er både hun og jeg nu behandlet for, men det er stadig problematisk at amme hende både nat og dag. Faktisk så meget, at jeg kun kan gøre det natten igennem og må pumpe ud og give hende på flaske om dagen. Jeg har masser af mælk til hende, og kan på 3-4 pumpninger om dagen få omkring 7-800 ml til hende. Herudover kommer så amningerne om natten.
Det er helt klart, at hun tager alt for yderligt ved mit bryst og derfor ofte kun får nedløbet. For et par uger siden opsøgte jeg igen en ammevejleder (hun er IBCLC-certificeret), for at få hjælp, nu hvor svampen var væk. Hun kiggede på lillesøster og konstaterede, at hendes tungebånd og læbebånd er kort. Da lillesøster også ved siden af lider af refluks, som bliver behandlet af en børnelæge efter henvisning fra vores praktiserende læge, så er det lidt kompliceret. Nu får hun medicin for det, og vi har stadig kontakt med børnelægen. Vi har på baggrund af ammevejlederens observationer fået tjekket netop tungebåndet. Her sagde ØNH-lægen, at det så fint ud, så jeg var lidt forundret over ammevejlederens konstatering. Jeg har nu bestilt tid hos en anden ØNH-læge, som skulle være specialiseret på området, for at få en second opinion.
Men… jeg er i syv sind, i forhold til et eventuelt klip af min datters tungebånd i denne alder. Hun tager fint på, som tingene er nu, men det kræver jo også både amning, pumpning og en enkelt flaske mme i ny og næ, når vi er ude og ikke kan varme modermælk. På grund af hendes refluks, er jeg ikke meget for at give hende udelukkende mme, da hun, pga. nexium, døjer med forstoppelse og fast får movicol junior.
Derudover vil jeg utrolig gerne amme hende, da det var noget jeg virkelig nød med storesøster, og det er følelsesmæssigt hårdt for mig at skulle erkende, at det måske ikke lykkes. Men samtidig er jeg ikke glad for tanken om, at hun skal klippes i og have udført aftercare, når hun er så stor og bevidst, som hun er nu. Hun har haft så ondt i sin lille krop i meget af sit korte liv, og jeg har svært ved tanken om, at der skal komme mere.
Omvendt er tanken om at fortsætte dette pumpeshow mange måneder endnu også meget uoverskueligt, og jeg synes, det tager meget tid. Samtidig virker det bare så dumt ikke at pumpe mælk ud til hende, når nu det er der og gør hende godt.
Hjælp. Hvad er det gode at gøre for lillesøster i denne situation? Jeg ved godt, at beslutningen i sidste ende er vores, men jeg kunne godt bruge et par ekspert-øjne på det.
På forhånd mange tak.
Mvh