Hej,
Min lille fyr er lige blevet 14 dage. Vi var i løbet af hans første uge indlagt på lystæppe pga. gulsot, og efter dette syntes jeg, at det er begyndt at gå lidt skævt med sutteteknikken.
På det ene bryst sutter han vorten flad, og på det andet sutter han vorten til læbestift form.
Jeg varierer i ammestillinger og lægger ham til, som jeg har lært på sygehuset.
Hvis det gør ondt, tager jeg ham fra og starter forfra med at lægge ham til. Jeg tjekker altid hans læber, når han er lagt til, og at det ikke gør ondt.
Alligevel får han suttet mine vorter “underlige”. Jeg har heller ikke nogen sår, og han tager fint på, og trives som han skal. Det tager ham ca. 20-30 minutter at tømme et bryst og han både sutter og synker fint.
Formen på vorten efter amning gør mig vildt bekymret for, om han sutter forkert og derfor ikke får den mad, han har brug for. Skal jeg bare leve med de “underlige” former på mine vorter efter amning? Eller er der noget jeg kan gøre?
Mvh.