Hej
Min mand og jeg har et ønske om, at prøve på at få et barn eller to, fra næste år af ca., når jeg erhvervsmæssig er sikret en fast stilling.
Men på de seneste er jeg blevet advaret – ja, nærmest fået skæld ud – om at jeg ikke bør prøve på at blive gravid. Andre kvinder i vores omgangskreds siger, at jeg er blevet for gammel, og det vil være uansvarligt at få børn i min alder, da risikoen for at få et handicappet barn er for høj.
Deres begrundelse er, at jeg inden længe bliver 33 år, og de siger, at når man runder 30 år styrtdykker kvaliteten af ens æg.
Jeg er godt klar over, at kvaliteten af ens æg falder med alderen, og det bliver sværere, at blive gravid. Men har det virkelig noget at gøre med, at man rammer én bestemt alder? Har ens livsstil ikke også meget at skulle have sagt? Og er der ikke også noget med ens gener? Vi ældes jo med forskellig hastighed.
Fx hende jeg diskuterer alder mest med, er to år yngre end mig, men når andre skal vurdere hendes alder, bliver hun ofte skudt til at være 10-15 ældre, end hun er. Hvorimod jeg ofte bliver vurderet til at være midt i 20’erne. Hun er et godt eksempel på en modsat personlighed, ved siden af mig, og jeg kunne da godt forestille mig, at for hendes vedkommende har det nok været en god idé, at hun fik alle sine børn, inden hun blev 24 år. Hun døjer med overvægt, er meget kræsen, så hun spiser tit chips og hvidt brød. Hun ryger minimum en pakke cigaretter om dagen, dyrker ikke motion, drikker sodavand når hun er tørstig, og når hun har lyst til noget lækkert at drikke (selv i hverdagen), drikker hun Mokai eller hvidvin.
Selv er jeg almindelig til muskuløs af kropsbygning. Jeg træner 3-5 gange om ugen på høj intensitet og går ofte ture langs stranden. Jeg bruger min cykel, når jeg skal rundt. Jeg har aldrig været ryger og er jeg tørstig, drikker jeg vand, og har jeg lyst til at drikke noget lækkert, drikker jeg kaffe eller the. Og alkohol drikker jeg stort set kun 5-6 gange om året, til fødselsdage og nytår. Jeg bruger ikke parfume eller deodorant, og bruger kun milde sæber og rengøringsmidler. Og jeg spiser en økologisk fleksitar kost, så på en uge får jeg mange kilo grøntsager at spise.
To så forskellige livsstile må vel også have en indflydelse på kvaliteten af ens æg, og hvor nemt man bliver gravid. Jeg er klar over, at det ikke er en garanti. Men jeg har en idé om, at hvis jeg vil være gravid, skal jeg nok blive det (medmindre der er noget galt med min mands sæd). Tidligere generationer i min familie har kunne få sunde børn, selvom mødrene har været i 40’erne, da de fik deres sidste par børn.
For 10 år siden fik jeg selv en abort, da jeg blev gravid på trods af brug af minipiller og kondom. Da jeg var 27 år, fik jeg lavet en skanning og celleskrab ved en gynækolog, hvor hun nævnte, at alt var som det skulle være, og at jeg stadig havde mange “flotte” og umiddelbart sunde æg.
Jeg har derfor aldrig følt noget pres med at skulle skynde mig at få børn pga. min alder – også selvom omgangskredsen har presset meget på. Men nu er min omgangskreds begyndt at sige, at min mand og jeg slet ikke skal prøve på at få børn, fordi jeg nu er blevet for gammel, og vi i stedet skal overveje rugemor eller adoption.
Vil det være for uansvarligt at forsøge at blive gravid i en alder af 34-39 år? Går det virkelig hurtigt ned af bakke efter 30 år? Også selvom man som 27-årig fik at vide, at ens æg var “flotte” og ikke skulle være i vejen for at få børn?
Eller er min omgangskreds ’skæld ud’ reelt nok, så vi bør droppe tanken om graviditet?
Vh.