Dit barns måde at sutte på kan afgøre, om din amning lykkes

Du sidder godt og har lagt dit barn til brystet. Du ved, at det er godt at amme, men mangler mere konkret og praktisk viden om, hvordan dit barn sutter rigtigt. Du er måske blevet overrasket over de smerter, du har oplevet i brystvorterne. Det er normalt med begynderømhed de første 1-2 uger. Og i livmoderen (efterveer) ved de første amninger efter fødslen. Du har måske hørt, at halvdelen af alle kvinder oplever at have problemer med amningen undervejs i forløbet. Problemer som ofte overvindes ved at du tror på, at det lykkes. Det er også godt, hvis du har støtte og hjælp fra dine nærmeste. Men hvad er det, du med fordel kan være opmærksom på?

Dit barns mund skal have godt fat om dit bryst

Først og fremmest skal dit barn ligge i en god stilling i forhold til brystet, og du skal skal sidde afslappet. Dit barn skal have munden åben på vid gab, når det tager fat om brystet (figur 1). Du kan være opmærksom på, at dit barn får så meget af det pigmenterede område i munden som muligt, (afhængig af hvor stort et pigmenterede område du har).
Dit barn skal have brystvorten langt ind i munden, så den peger op mod og berører dit barns bløde gane (figur 2). Det er det, der udløser dit barns sutterefleks. Tungen skal svøbe om hele brystvorten.

Dit barns suttebevægelser

Under amningen skal dit barns tunge gøre en rytmisk bevægelse mod undersiden af brystvævet, så mælken presses ud. Dit barn skal bruge muskulaturen i kinderne og helt op til ørerne. Når det sker, er der gode chancer for, at dit barn har godt og rigtigt fat omkring brystet.

Lige når dit barn er lagt til, sutter det sikkert hurtigt og ihærdigt, indtil mælken begynder at løbe. Begyndelsen udøver et betydeligt pres på din brystvorte. Så snart din mælk løber, ændrer dit barn sutterytme til en langsommere, mere sej, konstant rytme, afbrudt af hørlige synkelyde.

Dit barns suttepauser

Dit barn vil nu synke for hver eller hver anden malkebevægelse. Længere henne i måltidet vil dit barn lave flere malkebevægelser, før det synker. I begyndelsen af måltidet vil dit barn normalt  sjældent have suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, vil dit barn tage sig flere pauser.

Brystet ud af dit barns mund

Du skal først tage dit barn fra brystet, når det selv slipper. Har du behov for at tage dit barn fra brystet før – for eksempel fordi det skal op og bøvse, eller fordi dit barn ikke har godt fat og sutter rigtigt på dit bryst. Så gør du klogt i at sætte din lillefingerspids ind i barnets mundvig, så du lukker luft ind. På den måde bryder du det undertryk, dit barns sutten har skabt og barnet vil automatisk åbne munden. Forsøger du at trække brystet ud af dit barns mund under undertryk, belaster det brystvævet og du kan få sårede og revnede brystvorter.

Er dit barns sutteteknik ikke rigtig

Har dit barn ikke godt fat og sutter rigtigt på dit bryst, er det bedst, at du tager dit barn fra brystet, og begynder helt forfra med at lægge det til. Du skal arbejde på, at få det til at svøbe rigtig og godt om dit bryst og derefter sutte.
Hvis du ikke synes, det lykkedes, kan du ringe til din sundhedsplejerske og bede hende om et ekstra besøg med henblik på hjælp til at vurdere dit barns sutteteknik og få amningen til at fungere så godt som muligt.

Får dit barn rigtig og godt fat om brystet vil det næsten altid have en god sutteteknik. Det vil vokse og trives fint udelukkende på din brystmælk i de første 6 måneder.

Anbefaling:

Sundhedsmyndighederne har nogle anbefalinger om amning – her er det sutteteknik

Figur 1

A: Dårlig sutteteknik: Barnet har kun fat på selve brystvorten, tungen er tilbage i munden og mælken suges ud
B: God sutteteknik: Barnet har fat langt inde på brystet, tungen svøber om vorten og mælken malkes ud.

Kilder:

Illustrationen i figur 1 er hentet fra bogen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale side 63 og gengivet her med tilladelse fra Tine Jerris og Birgitte Dansgaad, Komiteen for Sundhedsoplysning.

Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2021