Hej,
Min mand og jeg har en datter på 4 år nu, som kom i uge 33+4.
En perfekt graviditet, men en dag starter jeg med voldsomme plukkeveer, tror jeg! Hun fik en hård medstart pga. flere afvisninger fra fødegangen om at det kun var plukkeveer og jeg skulle blive hjemme og slappe af. Jeg endte med, at være hjemme til jeg næsten havde åbnet mig fuldt ud.
Hun var blevet stresset af situationen og det endte i akut kejsersnit og genoplivning af hende.
Der gik flere dage med psykiske pres pga de hele tiden sagde: Tiden vil vise, hvordan hun kommer oven på. Inden for 2 dage viste hun, at hun var en stærk pige og fejlede til al held ingenting. Idag er hun 4 år og der er stadig ikke noget at mærke/se på hende trods tidlig fødsel.
Nu har vi så fået Oliver som er 10 måneder idag, han blev født i 32+4.
Jeg havde pletblødt nogle gange og var fulgt nøje, og en aften til tjek på sygehuset er livmoderhalsen blevet meget kort på 14 dage.
De vil observere mig natten over, manden sendes hjem og efter en halv time starter veerne. Jeg var klar over, at vi sikkert blev forældre igen for tidligt og i løbet af natten. Det blev en dejlig nat, vi kendte forløbet, denne gang meget mere afslappet og vi var med da han blev taget ud af maven (begge gange er endt med kejsersnit) Så ingen dramatik og han var i bedste velgående, dog født for tidlig.
Så idag to sunde og raske børn. Mit spørgsmål lyder så: Er det for vildt at indrømme trods de tidlige fødsler, at vi stadig brænder for at få 3 børn, som vi altid har ønsket?
Vi har talt med en overlæge tidligere på året, jeg havde et behov for at få bekræftet hvor vildt det var at overveje. Han sagde, at hvis det skete 3 gang vil der klart gøres nogle foranstaltninger for at forsøge at sikre at holde barnet længst mulig i maven, samtidig nævnte han at det er 2 forskellige årsager til at jeg fødte for tidlig, så der er også en lille chance for det nødvendigvis ikke sker igen (det tror vi dog ikke på )
Jeg er ikke selv født for tidlig, og har haft de bedste graviditeter, indtil børnene pludselig vil ud.
Med venlig hilsen
Den fortvivlende og undrende, over at man ikke bare kan sige stop ved de 2 sunde og raske børn vi har!