Kære Sundhedsplejerske.dk
Jeg er gravid i 23 uge og har netop været til en ekstra scanning, fodi jeg til gennemscanningen i 20. uge fik at vide, at fostret var lille ( lå inden for normalområdet, men i den laveste ende). Samme besked fik jeg til ekstrascanningen, hvofor jeg skal til endnu en scanning om tre uger og til en fødselslæge. Ved denne sidste scanning fik jeg at vide, at fostret generelt er lille, og at hovedlængde lå allernederst på normalkurven – derfor vil de gerne følge udviklingen.
Nu går jeg og bekymrer mig lidt, og ved ikke, hvad det betyder, og om der er grund til bekymring? Derfor vil jeg høre jer, hvad det er, man følger, og hvad kan forklaringen kan være på den lave vækst? Jeg skal her indskyde, at jeg også blev scannet for blodtilførslen til fostret, som så helt fint ud.
Lidt info. Jeg har en sund og rask 3 årig søn i forvejen, der vejede 3750, da han blev født. Jeg hverken ryger eller drikker eller andet – lever sundt (har dog en sød tand) får ikke dyrket dagligt motion, men et par gange om ugen. De tre første måneder af min graviditet var lidt hård –
Jeg var meget ked af det, var lidt stresset, sov dårligt og ikke meget og bekymrede mig meget – havde en slem influenza og øjenbetændelse (tog ingen smertestillende, men tog øjendråber, kloramfenikol, som jeg dog stoppede med efter nogle dage og lod de gå over af sig selv) – med andre ord havde jeg en hård start. Jeg ved ikke, om det kan have påvirket? Glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen