Hej GJ
Nu har jeg kigget lidt på alle dine datoer. Det, jeg forholder mig mest til, er at du har termin den 13. juni.
Det er helt rigtigt, hvad du skriver om nakkefoldsskanningen. Lægen måler længden af fosteret, og ud fra den bestemmes terminen. Terminen er, også som du siger, præcis 38 uger efter befrugtning.
Når din termin er sat til 13. juni, vil du være befrugtet den 20. september, hvis du har regelmæssig menstruation og ægløsning på 14.dagen.
Du skriver, at du faktisk har haft uregelmæssig menstruation, men du husker din sidste menstruation til den 12. september og måske derfor, så en ægløsning som ligger omkring den 26. september.
Kan du huske forkert med sidste menstruations dato? Er det vigtigt for dig, om du er blevet gravid den 20. eller 26. september?
Jeg tror ikke, jeg kan komme det nærmere, for du har da helt ret i, at det virker ulogisk, at der skulle komme en så tidlig ægløsning, når du har en lang og uregelmæssig menstruation.
Håber det hjalp lidt på opklaringen elleres skriv igen.
De bedste hilsner
Jordemoder Rie Rømer