Hejsa.
Jeg undskylder på forhånd for den lange smøre.
Min søn, Magnus, er til daglig den gladeste og frækkeste lille fyr. Han har det dejligste sind og fungerer rigtig godt i vuggestuen. Han trives om dagen, sover næsten 3 timer til middag daglig.
Nu er det sådan, at han faktisk aldrig har været den bedste natte sover – han har altid vågnet 1 eller 2 gange for at få sut. Da han er øre-barn af højeste klasse har hans nattesøvn siden 4 mdrs. alderen ikke været helt optimal. Han fik dræn da han var næsten 6 mdr. De hjalp aldrig som de skulle og efter lang tids overtalelse, uendelig mange mellemørebetændelser og skiftning af ørelæge, fik han for 3 uger siden nye dræn af titanium. Fantastisk virkning. Det vidste sig, at det ene dræn var stoppet og det andet faldet ud i kampens hede. Nu gik jeg jo så endelig ud fra, at vi ville sove godt, igen, men nej.
Magnus er derudover også uheldig at have astmatisk bronkitis, han er konstant forkølet, og bliver angrebet af diverse virusser hele tiden.
Han har bare altid kunnet sove alligevel. Men nu har jeg absolut ingen kontrol over ham om natten. I sidste uge var vi til månedlig tjek ang. hans lunger. Alt så godt ud.
Vi var til tandlæge, fordi at der var en af hans tænder der havde svært ved at komme igennem, den er så brudt ud nu. Derudover var vi til ørelæge, kontrol af dræn. Det hele ser godt ud, og i følge al min fornuft og samvittighed burde Magnus virkelig kunne sove igen.
Men nej, tværtimod, han vågner stadig og er helt hysterisk. Han er åbenlyst ked af det. Han drejer rundt om sig selv og hamre sit hoved fra side til side, helt ude af kontrol. Det gør så ondt i mit hjerte, fordi jeg kan ikke gøre mere, og alligevel står det på hver nat.
Førhen kunne jeg altid tage ham med ind til mig, men nu risikere jeg at han “vågner” mere, og så er det skib sejlet.
Jeg kan også være heldig at jeg kan ae hans bryst i mens jeg “holder ham nede” og fortæller ham hvor sød og dejlig han er, hvorefter han går ud som et lys. Men det er nogle sjældne gange det virker.
Han har altid været klar over, hvornår det var putte tid om aftenen, og er det stadig, men hans forhold til sengen har også ændret sig radikalt i løbet af den her mdr., det hele har stået på.
Det virker som om han er blevet bange for den. Jeg har købt en vågelampe til ham – ingen succes. Jeg ved godt at der ikke er nogle opskrift på børn, men har bare brug for at dele vores oplevelser med nogle der har lidt mere erfaring og viden. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Jeg er træt og skal jo også kunne fungere oppe i skolen.
Håber at høre fra Jer..
Glædelig jul
Hilsen