Et eksempel
Den sidste menstruations første dag er 14. maj. Befrugtningen sker cirka 14 dage efter (28. maj). Har kvinden en cyklus på 28 dage, vil hun opdage, at menstruationen udebliver den 10. juni. Hun kommer til lægen den 10. juli. Graviditeten er da 8 + 2 (8 uger + 2 dage).
Terminsdatoen er en beregnet fødselsdato. Og ikke alle kvinder er gravide lige længe. Det er ganske almindeligt at føde mellem 3 uger før og 1-2 uger efter terminsdatoen.
Du kan bruge vores terminsberegner, som tager hensyn til kvindens cykluslængde (hvor mange dage, der er fra sidste menstruations første dag til næste menstrations første dag).
Terminsscanning
Terminsdatoen fastsættes ofte ved en ultralydsscanning, hvor fosterets størrelse er udgangspunkt. Undersøgelser har vist, at ultralydsscanning er en meget præcis måde at fastslå terminen på.
Kilde:
Sundhedsstyrelsen Svangreomsorg 2021.