Hej
Jeg er gravid for anden gang og er nu i uge 10. Jeg er siden min sidste graviditet flyttet og er derfor i en ny kommune med nye regler, det er derfor jeg skriver til jer.
Jeg var til en snak med en sygeplejerske i sidste uge, der var flere ting jeg undrede mig over, men specielt i forbindelse med tilbud om nakkefoldsscanning.
På min vandrejournal står der at scanningen først er i uge 15. Jeg spurgte om det ikke var lidt sent, men dertil virkede sygeplejersken fuldstændig uforstående, sådan gør vi her, var svaret.
Når jeg læser om nakkefoldsscanning, står der den skal foretages mellem 11+3 og 13+6 da nakkefolden godt kan forsvinde igen. Derudover tænker jeg at testen foretages for at se om der er noget i vejen med fosteret, det er vel bedst at finde ud af det hurtigst muligt i forhold til abort??
Så mit spørgsmål er, skal jeg bare tage den med ro? eller skal jeg prøve og se om jeg kan få min nakkefoldsscanning lagt noget før?