Det var meget mere almindeligt for omkring 50 år siden, hvor cirka halvdelen af alle børn blev født hjemme.
Hvis alt omkring fødslen tegner fuldstændig ukompliceret, er der ikke større risiko for komplikationer under og efter fødslen, end hvis fødslen foregår på et sygehus.
Planlægning er væsentligt, hvis du gerne vil føde hjemme. På hjemmesiden (den omhandler en hjhemmefødselsordning i Region Sjælland) www.hjemmefoedsler.dk kan du få svar på rigtig mange spørgsmål, se billeder og en film fra en hjemmefødsel. Du kan også se statistik fra Region Sjælland fx om overflytninger under fødslen.
Flere familier vælger hjemmefødsel
Sundhedsstyrelsen anbefaler alle fødesteder at have hjemmefødselsordninger med jordemødre, som især tager sig af hjemmefødsler. Enkelte jordemødre arbejder med hjemmefødsler på privat basis. Knapt 3 % af alle børn bliver født hjemme (2019).
Har en kvinde født hjemme, kommer jordemoderen og sundhedsplejersken på besøg efter fødslen i løbet af de første dage for at støtte familien og det nyfødte barn (se Barselsbesøg).
Kilder:
Anbefalinger for svangreomsorg. Sundhedsstyrelsen 2017.