Éngangsbleer består af en slags sugende papirmasse afsluttet af et lag ind mod barnet, der passer til sart babyhud og holder huden tør, og et lag yderst, som beskytter mod gennemvædning ud mod tøjet.
Éngangsbleer findes i forskellige størrelser, der passer til barnets vægt. Enkelte blemærker benytter salve. Det er også væsentligt, at bleerne er forarbejdet med henblik på miljømæssig bæredygtighed. Der fødes mere end 65.000 nye små blebrugere hvert år, der hver dag bruger mange bleer. Det belaster miljøet. Der findes svanemærkede bleer, som lever op til miljømæssige krav. Og sundhedsmyndighederne anbefaler forældre, at gå efter miljømærkede produkter.
Før éngangsbleernes tid brugte man stofbleer af bomuld, der først blev skyllet op så tis og afføring kom af. Bagefter blev bleerne vasket. Stofbleer der bliver vasket i den enkelte familier er energikrævende. Men eengangsbleer har også et energiforbrug med hensyn til produktion, og når de ender som affald
Der findes bleer til flergangsbrug, som delvis beskytter mod, at barnet bliver vådt uden på sparkedragt mv. Det er selvfølgelig arbejdskrævende at vaske alle de bleer, og bruger man tørretumbler, forsvinder den miljømæssige fordel, og der er minus på klimakontoen. Men økonomisk set fortælles det, at der er et plus på budgettet ved at vaske flergangsbleerne selv.
Større børn.
Når barnet nærmer sig den alder, hvor det skal holde op med at bruge ble er der igen flere muligheder. Der er engangsbleer, som nærmest er en buks, som barnet selv kan tage af og på, når det er 2 – 3 år. Andre muligheder er at bruge vaskbare bleer, som giver barnet større muligheder for at mærke, hvordan kroppen fungerer, så det bedre kan registrere at bleen bliver ubehagelig at have på, når det har tisset eller lavet i den.