Hej Marion
Jeg er en lykkelig mor på 24, der bor med min kærest på 29, sammen med vores to helt fantastiske børn, en pige på 3år og en dreng på 4 mdr.
Siden 1 april er der sket en del ved os og især for min datter.
Hun startede i vuggestue (fra dagpleje) og blev blefri. Hun blev storesøster. Vi flyttede i ny lejlighed. Hun startede i børnehave (dog i samme hus som vuggestuen).
Vores datter er en meget glad og livlig pige. Hun kysser og krammer og elsker hygge, men så sandelig også udfordringer og fart.
I ca. ½ år har hun haft en tendens til at få hysteriske anfald/ skrigeture Jeg kan ikke rigtig finde gode ideer omkring det på nettet.
Vi prøver at aflede hende med at vise hende, det ikke som sådan generer os men, at vi er kommet videre til noget andet, fx ved at snakke om hendes tegninger på bordet m.m.
Hun skriger sig selv helt træt og udmattet hver gang.
Har et af mange eksempler her:
Vi har hygget os rigtig meget med dejlig aftensmad en fredag aften. Hun siger tak for mad, hvorpå jeg siger velbekomme og tilføjer: “Nu skal du op og i bad, og far hjælper dig i dag, og så skal du have nat tøj på og se Disney sjov, og have den slikpose, du selv har valgt, hvorpå hun svarer – jubii jaaa 😊👍
Far og hende går op, og så begynder rama skriget. Hun kalder på mig og bliver ved med at sige, mor skal komme og tage hende i bad. ( Her skal det lige siges, at hun konstant skal have hjælp af mig, bare hun har tabt noget ved siden af sig og far er tættest på, og vil hjælpe, så er det mig, der skal, ellers sætter hun i skrig.)
Farmand kæmpede med at fortælle, at i dag hjælper han og så kan mor hjælpe i morgen. Det blev værre og værre. Til sidst,efter 30 min. gik jeg op (- her havde hun været i bad med skrig).
Farmand havde to gange taget en pause med hende på værelset, og nu ville jeg prøve.
Jeg satte mig ned og snakkede om hendes legetøj, men hun blev ved. Jeg prøvede at vise jeg var der, men ville aflede hende, intet hjalp.
Jeg sagde til hende, at vi droppede den slik pose men, at hun godt måtte se Disney sjov. Da hun endelig faldt til ro, begyndte hun og skrige efter slikposen.
Så begyndte vi forfra og det endte med nattøj, Disney sjov og INGEN slikpose. Var ret stolt og hun nævnte den ikke igen, alt dette tog lidt over en time.
Sådan reagerer hun konstant, og det tærer meget på os som forældre.
Farmand føler sig tilsidesat og ikke god nok, mens jeg føler mig stresset og har hænderne, og tankerne fyldte konstant. Jeg har jo også lille lillebror, som jeg ammer.
Kan du hjælpe os med nogle gode værktøjer?
Med venlig hilsen