Hej fagpanel
Hermed et lidt prækært spørgsmål.
Jeg har en datter på 15 mdr. og har altid haft det lidt ambivalent med vaskeriet efter, at hun har skidt i bleen, fordi det jo er et intimt og følsomt område at blive vasket.
Jeg har været i tvivl om, hvor grundig jeg skulle være, fordi jeg tænker, at hun ikke skal føle sig “forgrebet på”. Derfor har jeg forsigtigt vasket (bruger engangsvaskeklude og så med rent, lunkent vand fra hanen), og været grundig ved endetarmen, men ellers ikke gået for meget ind i dybden, andet end, hvis jeg kunne se, der var afføring.
Men for et par måneder siden opdagede jeg, at der godt kan komme afføring helt ind omkring klitoris og i skedeåbningen. Hun fik i perioder rød numse, så jeg tænker, at det måske har været, fordi der opstår svamp eller irritation pga. afføringen. Derfor har jeg siden renset hende der også, når jeg skifter bæh-ble.
Siden da, har hun ikke haft så udpræget tendens til rød numse, så jeg tænker, at det er vigtigt at gøre. Men hun undviger og brokker sig, når jeg gør det og hun er også de sidste par måneder blevet helt umulig på puslebordet (måske har det stået på længere, det husker jeg ikke, men i hvert fald de sidste par måneder). Så jeg bliver bekymret for, om hun skal få en negativ oplevelse af det og det skal påvirke hende i hendes senere udvikling.
Hvad gør man ? Og er det ikke korrekt nok at rense hende der, når der er afføring ? Jeg er selvfølgelig forsigtig, men alt andet lige er det selvfølgelig et ekstremt følsomt sted, selv for sådan et lille barn (vil jeg mene), at blive vasket der.
Med venlig hilsen