Marcus på fire år og Marie-Louise på halvandet år spiser fornøjet af de friskbagte boller og hindbærsyltetøjet, som deres mor Anne Schrøder har stillet frem på sofabordet. Og mens de gumler, tumler de begge nysgerrigt, interesseret rundt om gæsten i sofaen – sundhedsplejersken Bente Vang Jensen. Hun er på det ottende og sidste hjemmebesøg i rækken af hjemmebesøg, siden Marie-Louise blev født. Nemlig det såkaldte halvandet års besøg.
Siden sidst
”Hvordan er det gået siden sidst,” spørger Bente Vang Jensen. Hun udstråler ro, kontakt og nærvær. Bag sig har hun omkring 30 års erfaring som sundhedsplejerske.
Både Marcus og Marie-Louise har deres fulde opmærksomhed rettet mod samtalen mellem mor og sundhedsplejersken. På tv’et spiller filmen ’Den røde traktor’. Men ingen af de to små værdiger den et blik.
”De har været lidt snottede, mens eller ikke noget,” svarer Anne Schrøder.
”Hvordan så med appetitten?” spørger Bente Vagn Jensen.
”Fint,” svarer Anne Schrøder.
”Og humøret?”
”Fint.”
”Hvordan er det så gået med at starte op i dagplejen,” spørger Bente Vang Jensen.
Hun ved, at Marie-Louise er begyndt hos en dagplejemor, Jette, som også har været dagplejemor for Marcus, indtil han begyndte i den børnehave, som han nu går i.
”Jamen, Jette hun elsker dem begge to,” siger Anne Schrøder.
”Og så elsker du også hende,” siger Bente Vang Jensen og smiler.
”Det er også min Jette,” bryder Marcus ind.
”Ja, det er også din Jette,” siger Bente Vang Jensen. Og så spørger hun lidt til Marcus’ børnehave, som han beredvilligt fortæller om.
”Ja, så det går godt,” siger Anne Schrøder og genoptager samtalen med sundhedsplejersken.
”Og Marie-Louise vil gerne lege med de andre børn. I begyndelsen var der godt nok to børn, hvor den ene bed og den anden slog…,” siger Anne Schrøder.
”Men så skete der en forandring,” spørger Bente Vang Jensen.
”Ja, den ene holdt op, og efter det gik det godt,” siger Anne Schrøder.
Og så snakker de videre om, at det også fik Marie-Louise til at bide og slå, men at det er overstået.
- Sundhedsplejersken laver en undersøgelse og vurdering af dit barns udvikling og helbred.
- Derudover giver sundhedsplejersken dig råd og vejledning ud fra din families aktuelle behov. Blandt andet om amning, mad, søvn, hudpleje, syge børn, sikkerhed, vaccinationer. Samt om det at blive forælder, nye roller, ansvarlighed, opdragelse og barnets udviklingsfaser.
- Sundhedsplejersken opretter mødregrupper. I nogle kommuner deltager sundhedsplejersken i det første møde.
- Sundhedsplejersken laver desuden sundhedssamtaler og undersøgelser af dit barn seks gange i løbet af dets skoletid.
En spændende kuffert
Sundhedsplejersken sætter sig ned på gulvet med en lille kuffert. Både Marcus og Marie-Louise holder sig i nærheden af hende. Så åbner hun kufferten og finder nogle klodser frem.
”Værsgo’ klodser,” siger Bente Vang Jensen og rækker dem én efter én til Marie-Louise. Hun giver sig straks til at stable dem.
Derefter finder Bente Vang Jensen en bøtte med låg frem. Indeni bøtten er der træperler. Hun hælder perlerne op i låget, og rækker dem frem mod Marie-Louise.
”Kan du putte dem ned i bøtten?” spørger hun Marie-Louise.
Hun giver sig til at tage perlerne én for én fra låget og putte dem tilbage i bøtten.
For Marie-Louise er det tydeligvis bare sjov leg og god opmærksomhed. Men der er faktisk en tanke med alle de ting, som kuffertens indhold bliver brugt til. Nemlig at teste Marie-Louises fin- og grovmotoriske-, sociale-, kognitive- og sproglige færdigheder. Og hun har allerede vist, at hun både er god til at stable og til at tage ting med fingrene i et såkaldt ’pincetgreb’. Så finmotorikken er helt på plads.
Derefter rækker sundhedsplejersken en dukke til Marie-Louise. Og en dyne.
”Kan du give hende dyne på?”
Det kan Marie-Louise.
”Kan du finde hendes næse?”
Det kan Marie-Louise.
”Hvor er Marie-Louises næse?”
Så peger Marie-Louise lige så fint på sin egen næse.
Bente Vang Jensen finder en bold frem.
”Kan du kaste?”
Marie-Louise sparker til bolden.
”Fint, fint, vi kan sparke,” siger sundhedsplejersken.
Og mor forklarer, at Marie-Louise jo ser storebror spille fodbold i haven.
Katten siger ’vov’
Så finder Bente Vang Jensen en billedbog frem.
”Er det Black jeres hund hedder? Kan du finde hunden?” spørger hun.
Det kan Marie-Louise.
”Hvad siger den?”
”Vov”.
”Kan du finde katten?”
Det kan Marie-Louise også.
”Hvad siger den?”
”Vov”.
Så smiler mor og fortæller, at hun synes, at det går hurtigt for Marie-Louise med at lære mange ting, fordi Marie-Louise vil det samme som Marcus.
”Men hun rydder ikke så meget op som storebror. Hun gider ikke. Og hun er meget temperamentsfuld omkring det. Hun trækker sig simpelthen og nægter,” siger Anne Schrøder.
”Så hun melder sig ligesom lidt ud af familien?” spørger sundhedsplejersken.
”Ja, men så siger vi, at man skal rydde op,” siger mor.
”Det er meget godt at have en mening om tingene,” siger sundhedsplejersken.
”Marcus har altid bare gjort det,” siger mor.
”Der er jo forskel på første og andet barn,” siger sundhedsplejersken. Hendes erfaring er, at andet barn ofte er hurtigere selvstændigt og mere viljefast.
”Jeg oplever det nu også som en forskel på drenge og piger og deres temperamenter,” siger mor.
Sundhedsplejersken nikker anerkendende. Så vender hun tilbage til billedbogen.
”Hvad siger fuglene?” spørger hun Marie-Louise.
”Ad,” svarer hun og udløser lidt latter.
”Hvem har undulater,” spørger mor.
”Morfar har undulater,” svarer Marcus.
Så går snakken lidt på undulater. Marie-Louise fortæller med.
”Hun sætter to ord sammen, når hun taler,” konstaterer sundhedsplejersken.
Kan selv, vil selv
Så spørger hun til, om Marie-Louise kan lide svingture. Og om hun kan tage tøj på selv.
”Ja, det er kan selv, vil selv,” siger mor.
”Det er godt. Det er gode tegn,” siger Bente Vang Jensen.
”Du er ved at have en mening om tingene. Det er godt,” siger hun så henvendt til Marie-Louise.
”Kan hun også forstå, når I beder hende om noget?”
”Ja, hun kan hjælpe med at dække bord. Men hun bliver tosset, hvis der er noget hun ikke kan. Til gengæld er hun god til at blive ved og ved, hvis noget driller,” siger Anne Schrøder.
”Åh se, Marie-Louise” udbryder Bente Vang Jensen pludseligt og peger i retning af sofaen.
Marie-Louise slipper, hvad hun er i gang med, og kigger.
”Det er godt. Man kan få fælles opmærksomhed med hende,” siger sundhedsplejersken.
Marcus begynder at vise tegn på kedsomhed. Selv om Bente Vang Jensen og mor har prøvet at snakke med begge børn undervejs.
”Vi snakker bare om lillesøster. Det er kedeligt, hva’,” siger sundhedsplejersken til Marcus.
Så snakker hun lidt med ham om, at hans far, som er landmand, har været ude at så.
Et skema med spørgsmål
Derefter skal Anne Schrøder svare på en række standard-spørgsmål. Det første går på, om hun viser varme følelser, og hvordan hun gør det.
”Vi kysser og krammer meget. Når vi putter og læser godnathistorie, fortæller jeg dem altid, at jeg elsker dem. De kommer også tit ind i vores seng og putter.”
”Og det kan I godt lide?”
”Ja.”
”Og når du henter dem i dagpleje og børnehave?”
”Så får de en ordentlig krammer. Og de er også søde til at give hinanden morgen- og aftenkrammere.”
”Det er noget et moderhjerte kan lide. At de er søde ved hinanden,” siger Bente Vang Jensen.
Derefter skal Anne Schrøder svare på, hvad hun tror, der ville ske, hvis et barn ikke blev mødt med varme følelser.
Idéen er, at spørgsmålene skal sætte nogle tanker i gang.
Bente Vang Jensen spørger også til, hvilke egenskaber ved Marie-Louise, som Anne Schrøder sætter pris på. Og om hun imødekommer Marie-Louises sproglige eller gestikulerende udspil, og hvordan hun gør det. Og hvad der ville ske, hvis et barn ikke fik imødekommet dem.
Marcus keder sig og beslutter sig for at gå udenfor til far.
Så er det også ved at være tid til at rydde kufferten op.
”Kan du putte perlerne i kufferten,” spørger sundhedsplejersken Marie Louise.
Hun prøver, men taber dem i første omgang.
”Mor henter,” siger hun så.
”Mor tager den ene, og du tager den anden,” siger Anne Schrøder.
”Det er en god måde,” siger sundhedsplejersken og forklarer:
”For så oplever hun, at I er flere om det, og så undgår I så mange konfrontationer. Dem kan der hurtigt komme mange af.”
Og så kommer alting tilbage i kufferten.
Anerkendelse til mor
”Er det andet, som du gerne ville snakke om?” spørger sundhedsplejersken. Det bliver til en længere snak om, at det har været rigtig svært i flere måneder at putte Marie Louise om aftenen. Men at det heldigvis er overstået nu.
”Ring hvis der er noget,” siger sundhedsplejersken så til Anne Schrøder. Og til Marie-Louise siger hun:
”Sikke dejligt for mor, at hun har sådan nogle dejlige børn.”
Og så smiler mor. Stolt og glad.
Hvad er en sundhedsplejerske egentlig?
• En sundhedsplejerske er en sygeplejerske, som har flere års erfaring inden for sundhedsvæsenet. Især med at arbejde med børn og børnefamilier.
• En sundhedsplejerske har desuden taget yderligere uddannelse i: Børns fysiske, psykiske og sociale udvikling. Opdragelse. Børns opvækst, ernæring, støtte og hjælpemuligheder. Samt sundhedsfremme og forebyggelse generelt.
Hvor ofte kommer sundhedsplejersken på besøg?
• Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor ofte du får tilbud om at få sundhedsplejersken på besøg. Men det vil ofte være, når dit barn er: En uge, to uger, tre uger, otte uger, fire måneder, seks måneder, otte-ni måneder og atten måneder gammelt. Nogle kommuner tilbyder også et besøg inden fødslen.
• Hver besøg varer som regel omkring en time.
Kilde:
Sundhedstjenesten i Lolland Kommune
Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2019.