Spædbørnsdødeligheden
I 1932 døde 7,2 % af børn under 1 år i Danmark, og i vores nabolande døde til sammenligning 5,1 % i Sverige og 4,7 % i Norge. I England, Finland, USA, Norge og Sverige havde man forskellige forebyggende programmer målrettet spædbørnsfamilierne. I Danmark havde man en forsøgsordning i 3 distrikter for at afprøve om sundhedspleje var en god model(1929-1934). Her blev det vist, at spædbørnsdødeligheden faldt i forsøgsdistrikterne.
Mellemkrigstiden frem mod 1940 var i øvrigt reformernes tid. I 1933 kom en omfattende socialreform og i 1937 en skolelov og i samme tidsperiode voksede sygehussektoren. Konturerne af den såkaldte velfærdsstat begyndte af tegne sig.
I dag er spædbørnsdødeligheden i Danmark mellem 4 og 7 promille. Denne udvikling er selvfølgelig ikke bare sundhedsplejerskernes fortjeneste. Det betyder sandsynligvis allermest, at Danmark har en veluddannet befolkning med gode bolig- og arbejdsforhold, et forholdsvist rent miljø med lys og luft, og at kun få spædbørnsfamilier lever i fattigdom.
Hvordan arbejdede sundhedsplejerskerne dengang?
Jeg lader et tidsbillede for en sundhedsplejerske i København fortælle. Vi er i 1940. ”Saa kører vi en Tur på Cykle med Sundhedsplejersken – ind i et af Københavns tættest befolkede Arbejderkvarterer. Unge mænd tager hatten af for os, det er Fædrene siger sundhedsplejersken, saa er vi orienteret på det Punkt… Og er Vejen til en dansk Arbejderbolig er i nogle tilfælde trang, saa bliver man let til Mode, naar man naar frem til Maalet, for trods alt det trange, aabnes Døren dog for et Hjem med rene, hyggelige Omgivelser. Den danske Arbejserkultur staar højt – Forstaaelsen for Hygieinenes Vigtighed er der som oftest ikke noget i Vejen med og Viljen til at gøre det saa godt som muligt for en lille spæd mangler heller ikke hos Mødrene, og derfor er det ogsaa de allerfærreste Hjem, som afviser Sundhedsplejersken.
”Hvordan gaar det med lille Peter?” spørger Sundhedsplejersken, medens hun gaar ud i Køkkenet og vasker Hænder. ”Jo, forklarer fru Peter – han kan jo ikke blive ved med at leve af Bryst. I Aftes skreg han ganske forfærdeligt, og saa raadede min Svigermor mig til at give ham noget Vælling. Jamen Fru Peter dog, det er jo ikke vælling, De har i Brystet, siger Sundhedsplejersken. Den Replik forstaar Fru Peter, og saa er der straks grobund for en Drøftelse af Problemerne”….
- Sundhedsplejerskerne har haft videreuddannelse siden det første "kuld" i 1938 - dengang varede videreuddannelsen 9 måneder
- Spædbørnsdødeligheden (børn der dør før de er 1 år gamle) faldt fra 32,4 promille i 1936 til 2,3 promille i 1984
- Da sundhedsplejersker (og jordemødre) strejkede i 2008 steg antallet af nyfødte, der blev indlagt i de første leveuger på grund af underernæring (amningen kom ikke rigtigt i gang)
- Der er stadig udfordringer på sundhedsområdet - i 1937 var det fx fejl- og underernærede børn anno 2012 er det fejl- og "over"ernærede børn.
De syge børn…
Hvordan gaar det med Pneumoni og Kolorine? (lungebetændelse og mave-tarm-infektion red.). Det kan ikke undgaas at Børn i fugtige Lejligheder bliver Forkølede, men Sundhedsplejersken maa lære Moderen at Forkølelse ogsaa er en Sygdom, at man ikke bader et forkølet Barn, at man ikke gaar i Luften med det, og at det ikke på nogen maade maa afkøles. Af 150 Spædbørn i mit Distrikt har kun et enkelt om Aaret haft Pneumoni. Med hensyn til Kolorinen, instruerer jeg Moderen om, at Faren altid er til stede i Sommertiden, jeg lærer hende at behandle Mælk og Grejer på den rigtige Maade, hvis det da ikke er et Brystbarn.”
Sundhedspleje anno 2012
Det er stadig sundhed og fremme af børns udvikling fra graviditeten og til barnet forlader folkeskolen, der er fokus for sundhedsplejerskers arbejde. Cyklen er som dengang et yndet transportmiddel og målene ligner, selvom der er gået 75 år.
Nogle redskaber har ændret sig fundamentalt. Blyanten og journalen på papir er afløst af en elektronisk udgave, ligesom mobiltelefon og internet er centrale kommunikationsredskaber for både forældre og sundhedsplejersker. Det er – dengang som nu – Sundhedsstyrelsen, der sørger for retningslinjer, anbefalinger og vejledninger ud fra den sidste nye viden…
PS. Så sundhedsplejerskerne den 1.4.1937 – det var ikke en aprilsnar….
Kilder:
Else Hjort: Vi skulle holde de små i live, hjælpe de trætte mødre og dræbe lus og mider. Sygeplejersken nummer 14 1987.
Else Guldager og Signild Vallgårda: Det ”omvandrende kvindenetværk” og fagets udvikling. Sygeplejersken nummer 14 1987.