Hej Fagpanel
Jeg skriver til jer angående min søn på 4 ½ måned.
Baggrundsviden angående mit spørgsmål.
Eskil blev født ved akut kejsersnit efter at jeg havde været i fødsel i knap 30 timer.
Det viste sig, at jeg havde et for smalt bækken, og at han var stjernekigger. Han blev lagt til kort efter og suttede godt.
Så dagen efter blev vi sendt på patienthospitalet, da jeg havde det “fint”. Dog blev vi indlagt dagen efter igen, da jeg manglede blod og havde et højt infektionstal.
Vores søn lå ved mine bryster næsten døgnet rundt, og græd kraftigt når han blev taget fra. En sygeplejerske valgte derfor at give ham erstatning, hvilket gav ham ro og mæthed. Dog tabte han sig 400 g. mens vi var på Skejby og vi blev derfor bedt om, at supplere med erstatning efter hver amning. De anbefalede at vi tilbød ham 100 ml. hver gang – og som nybagte forældre er man jo autoritetstro.
Heldigvis tog vores søn hurtigt på, men gylpede også vældig meget efter hvert måltid.
Min SP valgte hurtigt at sige, at Eskil ikke skulle have mere MME, da han have taget alt for meget på, siden vi kom hjem, så vi stoppede.
Men han havde svært ved at blive lagt til, da han “møffede” rundt med bagdelen. Så han tabte sig igen, og vi blev endnu en gang bedt om at supplere med MME.
Han havde ofte ondt og gylpede meget efter hvert måltid, og vi formodede at han havde forstoppelse. Vi blev anbefalet kamillethe med sukker i, hvilket hjalp kortvarigt – men hans afføring blev enormt tynd.
Og så var det at vi blev indlagt på Skejby, da han fik over 40 i feber.
De fandt ud af, at han havde blærebetændelse og have tilbageløb.
Dette bevirkede at hans venstre nyre var dobbelt så stor som den højre. Endvidere fandt de ud af, at han havde forstoppelse. Han begyndte at få movicol samt antibiotika, og får stadigvæk forbyggende antibiotika og movicol (to breve dagligt).
Vores søn gylpede stadigvæk meget, både af mit mælk og MME og var enormt ked af det. Derfor fandt jeg frem til MME Enfamil A.R. Lipil. Det virkede, og oveni sendte vi ham også til kiropraktor, der fandt flere ømme steder pga. hans fødsel.
Igennem hele dette forløb har vi haft en dreng, der motorisk set har udviklet sig rigtig godt. Han kan det han skal, og mere til. Han har i perioder smilet og grinet rigtig meget og søgt øjenkontakt (hvilket han stadigvæk gør). Men andre perioder smiler han næsten ikke, virker lidt stille og tilbagetrukket, men søger stadig øjenkontakten. Han er stadigvæk nysgerrig på verden og vil rigtig gerne føle og se på ting m.m.
Det skal siges at hele forløbet har tæret på vores parforhold, og vi har ofte skænderier pga. vi er udkørte og bekymret begge to.
Skænderierne har foregået foran vores søn flere gange – han kigger dog bare, men er helt stille.
Jeg er bare rigtig bekymret for de perioder, hvor han er så stille og tilbagetrukket. Den eneste der kan få ham til er smile er far, hvilket gør rigtig ondt i mit morhjerte.
Jeg kan trøste osv. men ikke få de der helt glædes smil.
Skal jeg være bekymret? Eller er det helt normalt?
Er det vores skyld, at han reagerer sådan, fordi vi har haft så mange skænderier? Eller skyldes det hele opstarten?
Håber I vil hjælpe en meget bekymret mor.
Mange hilsner