Cirka hver fjerde mor føler sig i kortere eller længere tid følelsesmæssigt uligevægtig. Det er mest almindeligt, at det kommer ved det første barn.
Tegn på en efterfødselsreaktion:
• Følelsesmæssigt uligevægtig.
• Deprimeret og ked af det, verden er gråt i gråt.
• Svært at være alene med barnet.
• Synes ikke, man slår til i rollen som mor og kæreste.
• Føler at det hele er uoverkommeligt.
• Angst og bekymring.
Kvinder, der har oplevet store tab (fx forældres eller børns død) og kriser inden for de seneste to år, har større tilbøjelighed til at få følelsesmæssige vanskeligheder. Det samme gælder kvinder, der har haft en meget omtumlet og krisefyldt barndom.
Der kan også være tale om yderligere reaktioner, og så kalder man det en fødselsdepression (det er cirka 1-2 ud af 10 mødre, der har sådanne oplevelser). Ét eller flere af nedennævnte symptomer.
• Svært at sove om natten.
• Græder meget.
• Bange for at gøre barnet eller sig selv fortræd.
• Kan næsten ikke være alene med barnet.
• Bange for fx at gå på gaden, at køre i bil eller at være sammen med mange mennesker.
• Overvejer måske glimtvis selvmord og synes ikke, at familien kan være tjent med sådan en mor.
• Er bange for at blive sindssyg og kan intet positivt se ved barnet eller livet i det hele taget.
Tilstanden varer fra en måned og for nogle mødre måske op til barnet er omkring et års tid. Det er vigtigt at få professionel hjælp. (fx via læge eller sundhedsplejerske at blive henvist til psykolog eller psykiater). Der kan være tale om samtaler og/eller medicinsk behandling. Hvis du får det sådan, vil du sandsynligvis få det gradvist bedre, efterhånden som behandlingen virker.
Ganske få mødre får en egentlig fødselspsykose (1-2 ud af 1000 mødre). I disse tilfælde kan der være tale om følgende symptomer:
• Ser eller hører ting, der ikke er der.
• Kan slet ikke relatere sig til virkeligheden, fx passe barnet.
• Har måske panisk angst.
Her skal specialbehandling til. Nogle kvinder vil blive indlagt på psykiatrisk afdeling i et stykke tid, og en del vil få hjælp fra distriktspsykiatrien, som er et samarbejde mellem de kommunale myndigheder og psykiatrisk afdeling.
Det værste du kan gøre er, at skjule for omgivelserne, hvordan du har det.
Hvad kan du gøre?:
Få hjælp fra din partner, din familie og vennerne. Fortæl de professionelle hjælpere omkring dig, hvordan du har det, og bed dem om hjælp. (praktiserende læge, jordemoder, barselsafdeling, sundhedsplejerske eller sagsbehandler). Behandling hos psykolog eller psykiater kan være godt. Der kan være tale om samtaler og/eller medicinsk behandling.
Hvorfor efterfødselsreaktion?
Man ved ikke sikkert, hvad der forårsager de psykiske reaktioner. Men ét er sikkert. Alle psykiske reaktioner bedres ved behandling. De lettere reaktioner er sandsynligvis et sammenfald af belastninger (for lidt søvn, et skrigende barn, urealistiske forventninger til at blive forældre, sygdom eller andre kriser og for lidt hjælp fra omgivelserne). Hormonpåvirkninger omkring fødsel og efterfødsel spiller også en rolle.
Hvis du har mistet nærtstående (mor, far, søskende eller andre du er følelsesmæssigt tæt på) inden for de seneste to år, hvis der er alvorlig sygdom tæt på dig, eller hvis du selv har levet en omtumlet tilværelse som barn (har været anbragt uden for hjemmet, har været udsat for overgreb eller mishandling), så har du større sandsynlighed for reaktioner end andre uden den slags belastninger.
Kilde:
Sunde børn. Sundhedsstyrelsen 2017.
Poul Videbæk: Sundhed.dk – patienthåndbogen 2022.