Hej
Jeg er mor til den dejligste dreng på 13 mdr, og nygift med den dejligste mand.
Jeg står i en svær situation. Jeg blev under graviditeten allerede i uge 14 ramt af svær bækkenløsning.
Jeg var sengeliggende og på krykker de sidste 2 mdr. Jeg er stadig ramt, nu hedder det så kronisk BL og jeg kan ikke forvente, at det forsvinder, men det kan lindres. Pt er jeg ikke i stand til at varetage et arbejde, men bruger alt mit overskud på vores søn.
Jeg går til genoptræning på et rygcenter, der har henvist mig til genoptræning på et sygehus langt hjemmefra.
Jeg er visiteret til denne genoptræning, men har meget svært ved at sige ja tak, da det indebærer mindst 3 ugers indlæggelse, 2 timers kørsel hjemmefra. Jeg må så tage hjem lørdag -søndag.
Vil min søn opleve det som et svigt at mor forsvinder 5 dage om ugen? Jeg mener ikke han er stor nok til at undvære mig så længe, og jeg kan forøvrigt heller ikke undvære ham.
Jeg har været i dialog med sygehuset, der ikke vil lade min søn og mand overnatte hos mig en nat i løbet af ugen – så var det lidt nemmere at overskue. Og de vil heller ikke give mig orlov så jeg kan være hos dem.
Jeg har det frygteligt i maven, jeg vil ikke undvære min søn , ikke føle jeg svigter ham – men det er også en investering i min krop at tage afsted…
Mvh