Hej Else.
Jeg har et spørgsmål omkring overgang til fast føde hos min søn på knap syv måneder – en lille krudtugle med masser af energi og livsglæde.
I en alder af 4 måneder viste han stor interesse for spisning, og vi gik så småt i gang med skemad, da han var 4,5 måned. I starten gik det fint, men han reagerede meget voldsomt på 5 måneders-vaccinen, og han kastede op 3-5 gange dagligt, typisk i forbindelse med måltider. Det tog faktisk en måned, før opkastningerne forsvandt og vi kunne genoptage træningen med fast føde.
Udfordringen for mig er lige nu at finde ud af, hvornår han siger fra under et måltid – for det synes jeg ikke rigtigt, at han gør. Dermed ikke sagt, at han spiser i stride strømme – tværtimod. Han spiser meget små portioner, men det er helt okay, hvis bare jeg ved, at han får det, han vil have.
Måltidet forløber typisk således: Jeg placerer ham i højstolen og giver ham hagesmækken på – han begynder at smaske og spejde efter maden. De første par mundfulde er han meget interesseret i, og han åbner munden på vid gab. Allerede efter 2-3 skefulde aftager interessen, men han spiser videre. Gradvist bliver det sværere og sværere at fastholde hans fokus på måltidet. Det er som om, han bevidst overser maden. Enten laver han spilopper til os, eller også kigger han efter alt muligt andet – knasterne i loftet for eksempel. Og en gang imellem glider der så en skefuld ned.
Når hans interesse aftager, plejer jeg at tilbyde ham lidt vand af glas, og det tager han altid imod. Han er meget glad for at drikke vand. Efter et par øjeblikke kommer der nogle bøvser, og så tilbyder jeg ham mad igen. Han spiser så en skefuld eller to, inden interessen igen aftager. Det sker ofte, at han åbner munden for skeen uden dog at “suge” maden af skeen. Jeg har taget det som et udtryk for, at han måske gerne vil undersøge, hvad skeen er for noget uden at have lyst til at spise maden, og derfor får han en ske at lege med. Det hjælper dog ikke på at få hans koncentration tilbage til måltidet:-).
Hvis han i et stykke tid ikke har vist interesse for maden, begynder jeg at pakke den sammen, og – vupti! – så vil han pludselig godt spise et par skefulde igen. Så måltidet bliver sådan en mærkelig dans frem og tilbage uden ende.
Jeg synes, det er meget svært at læse, hvornår han synes, han har fået nok. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at han spiser en masse, men det skal jo være hans lyst, der styrer måltidet, og jeg vil for alt i verden undgå, at han føler sig presset til at spise. Men jeg er bange for, at han får den følelse, når jeg gentagne gange fører skeen hen foran hans mund, uden at han spiser noget. Jeg sidder ikke med skeen foran hans mund i lang tid. Hvis han ikke tager imod den, tager jeg den væk, og giver ham en pause på nogle minutter, så han kan få tid til at fordøje både mad og spiseoplevelse.
Når jeg tilbyder ham mad, spørger jeg altid “Vil du have en bid mere?” i stedet for at sige “Spis en bid mere”. Jeg snakker med ham om maden – hvad han får og hvordan det føles, smager og ser ud. Men jeg snakker ikke med ham om, hvorvidt han spiser det eller ej.
Jeg elsker at lave mad til ham, og jeg smager altid hans mad til, så jeg ved, at den smager godt. Om morgenen får han typisk grød med frugt – havregrød, managrød eller risgrød med bananmos, abrikosgrød eller æble/pæregrød. Til frokost får han enten øllebrød rørt op med lidt flødeost eller små brødhapsere med forskelligt pålæg og grøntsager. Om aftenen spiser han noget, der minder om vores mad – kartoffelmos med grøntsager og laks, kylling, kogt frikadelle el. lign. Hvis han er sulten om eftermiddagen, får han lidt frugt. Jeg tilstræber at give ham noget, han selv kan gnøfle i – lidt æble, agurk, tomat, kogt gulerod eller blomkål – og det kan han godt lide.
Han får medicin mod refluks (Nexium-granulat), og det er det eneste, han tilsyneladende kan spise i uanede mængder. Medicinen smager meget sødt, og han er altid meget interesseret i den. Så snart vi finder det lille bægre med opløsningen frem, åbner han munden på vid gab – også selvom han lige har sagt nej til rigtig mad.
Jeg ammer ham 5 gange i døgnet, men vi er på nippet til at kunne skære et måltid væk. Han sover fra kl. 20.30-05.00, og jeg har fuld tiltro til, at han nok selv skal få rykket den tidligere morgenamning en time eller to i løbet af de næste par måneder.
Kan du hjælpe os med at få afsluttet måltidet bedre? Jeg har overvejet at stoppe med at tilbyde ham mad, så snart hans interesse aftager for på den måde at motivere ham til at vise fortsat interesse, hvis han vil have mere. Men han vil jo gerne tage et par skefulde, når han lige har fået en pause eller lidt vand, og han skal have lov til at spise det, han vil.
Mvh.