Man kan og skal ikke skjule for børn, at der er udbrud af nye typer virus, krige i verden, terror eller alvorlige naturkatastrofer. De kan ikke undgå at høre, at nogle eller mange er, smittede, flygtede eller døde – det ved de allerfleste børn allerede. Det er i stedet vigtigt at hjælpe børn med at fordøje og bearbejde de indtryk, de får. Det gør du blandt andet ved at lytte til dem og forklare, hvad der sker, og hvorfor det sker.
Meldingerne skal være enkle og konkrete og uden for mange detaljer. Og er det muligt at hjælpe fx ved indsamlinger eller gennem organisationer. Så kan du lade dine børn være aktivt med.
Børn har ret til information – og omsorg
Børn har både behov for og ret til information om, hvad der sker. Men børn har samtidig krav på beskyttelse og omsorg. Det er de voksne, der er omsorgspersoner for børnene. Og det er dem, der skal vurdere, hvad det enkelte barn eller gruppen af børn har brug for mht. snak og forklaringer. Børn fra 6-års-alderen og et godt stykke ind i skolealderen er typisk dem, der har mest brug for at snakke med voksne om, hvad det er, der foregår.
Også mindre børn opsnapper mange informationer, derfor skal du også være opmærksom på dit barn, som endnu ikke har nået 5-6 års alderen. Fra 3-4 år kan børn godt fornemme fx, når tv og radio kører, at der er sket noget uhyggeligt. Luk for kommunikationsmidlerne, hvis du kan. Og hold dig opdateret via smartphone eller andet, som børnene ikke behøver at deltage i.
Myter er værre end fakta
Børn fra 4-5 år bruger en stor del af deres tid sammen med andre børn, og fantasien løber lettere løbsk, hvis børnene ikke har en voksen sparringspartner. Myter kan let give anledning til større frygt end fakta.
Tal sammen om virus, krig og katastrofer – hvis børnene selv spørger
Nogle børn vil spørge meget til, hvad der er sket og til udviklingen, og de vil være interesserede og bekymrede. Vær åben over for børnenes spørgsmål, svar ærligt på en måde, der er tilpasset barnets alder. Andre børn interesserer sig ikke for hvad der sker i verden. Hav antennerne ude og vurder behovet for en snak med dit barn. Pres ikke problemstillinger ned over hovedet på børn. Børn har lov til at være børn.
Fortæl at katastrofen ikke foregår LIGE her
Børn skal beroliges med, at de ikke er i fare. Forklar de større børn hvor virusudbruddet, krigen, terroren eller katastrofen har fundet sted (vis fx på et landkort eller en globus), og fortæl at det ikke er HER, men at det er langt væk, og at der ikke er udsigt til fare.
Virusudbrud
Fortæl at det nye virus ikke har smittet nogen i Danmark. Og at de mennesker, der har været i nærheden af smitte, de kommer med specielle fly til Danmark, og de bliver undersøgt, så der ikke kommer smitte ind i landet. Svar på det, der bliver spurgt om. Hvis dit børn spørger, ‘Hvad nu hvis …’. Så kan du fortælle, at der er meget effektive hospitaler, hvor dem der hjælper beskytter sig, så de ikke bliver smittet. Samtidig med at de hjælper dem, der er syge.
Generelt
Fortæl, at der er mange voksne, der hjælper dem der er ramt eller kede af det, ofrene – at de får hjælp husly, mad og lægehjælp. Fortæl, at der er voksne, der arbejder på at gøre skaderne så små som mulige – også hvis problemerne udvikler sig i andre dele af verden.
Se tv-nyheder sammen med børnene
Helt små børn, der ikke umiddelbart forstår indholdet, skal ikke se nyheder i tv. Lyde, billeder og voksne egne reaktioner kan virke voldsomt på dem – så lad aldrig bare tv’et køre. Se nyhederne sammen med de større børn, der selv viser interesse. Sæt god tid af, så I også kan tale om, hvad I ser.
Kilde
Børnerådets hjemmeside: www.brd.dk