Hej!
Min ex-mand og jeg blev skilt i sommeren 2012, da han havde fundet en ny kæreste. I det forløb blev vores søn på 3 udsat for, at far på ferie hos bedsteforældrene (3 uger uden mig), legede familie med den “nye” kæreste og hendes børn de sidste 14 dage, hvor de var blevet enige om at blive kærester.
Og da de kom hjem, at min søn og jeg flyttede på sofa i 6 uger, inden vi kunne flytte ind i vores nye lejlighed (hans far kunne ikke magte, at vi skulle bo sammen, når han kom hjem fra ferie og nu officielt var kærester med den nye, så jeg valgte at flytte fra vores fælles lejlighed).
På intet tidspunkt er der nogen, der har forberedt drengen på, hvad der skulle ske – jeg var der ikke, da situationen pludselige ændrede sig på ferien, hans far snakkede ikke med ham om det, og vi havde ikke sagt det til ham før ferie, da det på det tidspunkt var meningen, vi skulle bo sammen til min søn og jeg kunne flytte i vores nye lejlighed.
Min søn, som nu er fire år har ind imellem haft enkelte drømme om, at han blev forladt, men er ellers gået igennem det sidste år og endnu en flytning ret smertefrit. Vi deler ham 6 dage hos far og 8 dage hos mig, som tidligere var spredt ud over de 14 dage, men nu i et forsøg på mere kontinuitet for min søn er samlet på trods af, han ikke er ældre.
Hos sin far lever han som nomade, da de enten er hos far eller hos den nye kæreste, og der er tit og ofte gæster og nye ansigter at forholde sig til. Hos mig er der kun et hjem og ingen nye mennesker at forholde sig til.
Den sidste periode, hvor han var hos mig, drømte han ad flere gange, at han blev forladt af enten far eller mor, men den sidste gange, hvor han var meget ked af det af mig og de to nye søskende (da havde jeg i samarbejdets hellige navn haft besøg af hende og børnene for at forsøge at minimere den konflikt, der er, fordi min ex-mand nægter at tale med mig om andet end rent praktiske ting).
Jeg er ret bekymret over disse drømme og har forsøgt at snakke med faren om det, men han slår det hen og siger, han aldrig drømmer sådan hos ham eller er ked af det, og han ikke kan se, hvorfor vi skal snakke om det eller tage os af det, for det gør alle børn…..
Jeg oplever en dreng, der er glad og i balance, men giver udtryk for, ikke altid at kunne sige alt til sin far og være ked af, at hans papmor retter på ham, men jeg ved jo ikke, hvor meget hold der er i disse ting, og spørger jeg, bliver jeg bare beskyldt i at blande mig.
Bør jeg være bekymret for min søns velbefindende ud fra disse drømme, og er der noget, jeg kan gøre for at afhjælpe det?
Jeg plejer at sige til ham, vi ikke forlader ham og uanset om jeg er hos ham eller ej, passer jeg på ham og er altid i hans hjerte, som han altid er i mit, når han drømmer sådan.
Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre, da min søns far og kæresten flytter sammen i hans lejlighed om en måned eller to (noget jeg fandt ud af ved et tilfælde), hvilket som udgangspunkt er positivt for min søn, men samtidig betyder det også, at han aldrig får ro hos sin far mere, da de er fire børn i alderen 4 til 13, der skal dele to forholdsvis små værelser 3 ud af 6 dage og 3 børn resten af tiden, mens han er der, og han har meget behov for ro i perioder.
Derfor jeg er bange for, det kan få hans drømme og det, de skyldes, til at eskalere, og hvis hans far ikke er villig til at tage hensyn til ham, kan det jo på sigt ødelægge min søn mere end nødvendigt.
Men jeg synes heller ikke, der er grund til at skabe et problem omkring det, hvis ikke der er et, så hvor alvorligt, skal jeg tage de drømme, og hvornår bør jeg gøre noget mere drastisk?