Hej fagpanel
Jeg skriver til jer, fordi jeg er bekymret over at amme min 2 måneder gamle søn, da jeg har lige har fået farvet hår. Jeg har ikke farvet hår under hele graviditeten, men tænkte, at nu var det tid.
Jeg gik til frisøren for at få lavet striber, men blev overtalt af frisøren til en fuld afblegning og en forsikring om, at det absolut ikke var farligt.
Jeg ved ikke, hvor jeg havde lagt mit hoved, da jeg lod mig overtale, men nu sidder jeg tilbage med en skrækkelig dårlig samvittighed. Mit spørgsmål er så, om jeg skal stoppe med at amme?
Har jo læst en del om, hvor farlig hårfarve er efterfølgende og er næsten panisk ved tanken om, at jeg skader min uskyldige søn, hver gang han bliver lagt til.
Det er svært et gennemskue, hvad hårfarve kan medføre af skader, men er det forstået rigtigt, at det kan være kræftfremkaldende for det lille ammende barn?
Håber på et hurtigt svar, da jeg er tynget af skyld og tvivl…
Med venlig hilsen