Hej Else.
Vi har tidligere haft glæde af dine gode svar, og håber, at du kan hjælpe os lidt med et godt råd igen.
Det drejer sig om vores skønne dreng på to år. Han har alle dage været ret nem at aflevere i vuggestuen. Har holdt sig lidt tæt til os de første par minutter, men har hurtigt fundet noget legetøj eller lignende, som han ville lege med, og derefter har vi kunne give farvelkys og kram og kunne gå uden de store problemer. Pædagogerne har også fortalt, at han langt de fleste dage er glad og trivedes, når vi ikke er der.
Det har dog desværre ændret sig gradvist i de seneste måneder. Han klamrer sig nu til os ved aflevering, og han bliver dybt ulykkelig og græder, når vi går. Pædagogerne fortæller også, at han er meget tryghedssøgende, og han har svært ved at klare, at “de store børn” er for vilde, og han vil have en pædagog i nærheden hele tiden. For mig et høre, lyder det som om, at han er utryg i vuggestuen?
Jeg er studerende, og vi har derfor i langt de fleste perioder mulighed for at give ham korte dage i vuggestuen, og også en ofte en ugentlig fridag. Det har vi altid benyttet os af, og herhjemme er han glad og veltilpas.
Jeg venter lillebror om kort tid, og jeg er derfor hjemme på barsel nu. Jeg kunne derfor godt holde ham hjemme, men jeg er også bare bange for, at det vil blive endnu sværere at komme tilbage i institution igen? De seneste par måneder, hvor jeg har været hjemme, og hvor han har været ked af at blive afleveret og være i vuggestuen, er han som oftest blevet afleveret kl. 9.00 og hentet igen 12.00, inden han skal sove middagslur. Mange uger holder han også en fridag mandag eller fredag.
Det skal tilføjes, at han i den samme periode har været ramt af mellemørebetændelse og har fået lagt (nye) dræn, samt at en pædagog i vuggestuen, som han er ret glad for, har været sygemeldt. Som afløsning for den sygemeldte pædagog er der kommet en vikar ind, som vores søn ikke rigtig har den store fidus til.
Mener du, at vi gør ham en bjørnetjeneste med de korte dage og de mange fridage? Eller er han bare i en fase nu, hvor han har meget brug for os, og er den megen “hjemmetid” netop det, han har brug for nu?
Hvordan afleverer vi bedst? Skal vi gøre det kort, eller skal vi give os tid og være der lidt sammen med ham, inden vi går? Begge dele afprøvet, og jeg syntes, at han bliver lige ked af det ved begge dele. Det er dog tydeligt, at han nyder, når vi er der sammen med ham. Han slapper af, og vil også gerne lege med de andre (mens han selvfølgelig holder skarpt øje med, at vi ikke går – hvilket vi dog aldrig kunne finde på at gøre, uden at vi er helt sikre på, at han har set os og sagt ordentlig farvel.)
Håber du kan komme med et par gode råd.
Med venlig hilsen