Hej Else
Jeg har en datter på snart seks måneder.
Hun har aldrig ville have sut eller flaske. Hun får grød to gange dagligt, klokken tolv og klokken fem, ellers ammer jeg fuldt ud.
Men vores problem er, at hun ikke vil falde i søvn uden mit bryst.
Mellem hun var tre til hun var næsten fem måneder, kunne hun sagtens falde i søvn selv, men nu når jeg lægger hende i seng, græder og græder hun, til jeg tager hende op. Hun vil ikke sin far, så bliver hun ved. Vi har prøvet at nusse hende, mens hun stadig lå i sengen, givet hende en stofble at putte med, synge og læse for hende. Intet dur ud over bryst.
Så om dagen falder hun i søvn ved mit bryst, men slipper nogen gange selv lige inden hun sover, og så sover hun fint selv sin lur. Men om natten, efter hun har sovet omkring fem timer, vil hun ikke sove uden mit bryst, og hvis hun ikke har det i munden, skriger og skriger hun.
Men udover det er hun så fantastisk, hun smiler altid til alt og alle, græder næsten aldrig ellers.
Hvad kan vi gøre? Hun skal snart starte i vuggestue, så hun skulle helst kunne falde i søvn uden bryst.
Håber du kan hjælpe.
Hilsen Josefine