Hej!
Hvor mange forskellige må passe mit barn?
Jeg har en søn på 8 måneder, som skal starte i institution den 1. oktober, hvor han vil være 11 måneder. Men min mand og jeg skal tilbage på arbejde i september – og bedsteforældrene har derfor tilbudt at passe vores søn indtil han skal starte. Det drejer sig om mormor og morfar, farmor, og en papfarmor, som alle gerne vil hjælpe os. Desværre er vi nødt til at have flere på til ugen, da farmor og papfarmor stadig arbejder deltid – og tror det vil være for hårdt for mormor og morfar at have ham hele tiden. Men mit spørgsmål er, om vores søn vil blive forvirret over de forskellige mennesker der skal passe ham? Skal vi skære det ned, så der kun er 2 forskellige?
Planen er, at han skal passes i vores hus, så der er en fast base for ham. Han har et forhold til mormor og morfar, som han har set hver uge de sidste mange måneder. Farmor og papfarmor, har han set sporadisk. Håber dette er nok information til at du kan hjælpe mig med et svar?
Ellers spørger du bare.
Vh.