Ting tager den tid, de tager. Det gælder også etablering af amning, og særligt amning af to små rollinger. Jeg fødte en fredag, og vi tog først fra Gentofte Amtssygehus om onsdagen. ”I kan blive så længe, I har brug for. Bare det ikke bliver til et hotelophold for jer”, sagde en af jordemødrene, og det var virkelig guld værd.
Jeg vidste godt, at der var en lille ventende storesøster, Ellen, der helt sikkert boede rigtig godt hos sin mormor og morfar, men som lige så sikkert rigtig gerne ville være en del af alt det nye. Hjemme i sit eget hus!
God støtte fra min jyske far
Jeg følte mig utroligt splittet. Jeg ville så gerne gøre Ellen glad og vende tilbage, men jeg havde også brug for roen til at lære de små bare en lillebitte smule at kende, og selvfølgelig få amningen godt fra start.
Jeg husker stadig helt tydeligt, hvad min far sagde, da jeg mandag foreslog, at vi tog hjem tirsdag. Der var muligvis ikke den helt store beslutsomhed bag ordene. Han gennemskuede i hvert fald med det samme, at det nok mest var for Ellens skyld, jeg foreslog det. Og så udtrykte han sig på sin egen jyske måde fuldstændig klart: ”Ellen har det fint! Én dag fra eller til betyder ikke noget i det store billede for hende, men for jer og amningen, betyder de ekstra dage alt. Den amning skal bare falde på plads, før I tager hjem!”
Og tak for det! For selvom man er 29 år, og ganske voksen, så kan man stadig have brug for sin mors og fars mening og støtte. Det var lige, hvad der skulle til, for at jeg fik ro i sindet og kunne fortsætte ”mission amning af to babyer”.
Læs videre om hvordan det går med amningen af de to små om natten.